Der er ingen kønsstereotyper med ved komfuret, når danske skoleelever laver mad. Pigerne håndterer gerne kødet, og drengene fordyber sig gerne i kagepynt og lyserød glasur.
Men selv om madlavning generelt skaber samarbejde og ligestilling eleverne imellem, træder kønsforskellene frem på andre måder: Når tilberedningen skal planlægges, når der skal holdes orden, og når der skal vaskes op efter måltidet, tager pigerne ansvaret.
Når maden skal spises, er der også stor forskel på, hvordan drenge og piger griber måltidet an.
Sådan ser der ud blandt 12-14-årige elever i madkundskabslokalerne på tre danske skoler, når madkulturforsker Jonatan Leer, medieforskerne Stinne Gunder Strøm Krogager og Karen Klitgaard Povlsen samt antropolog Susanne Højlund kigger på.
De fire forskere fra Aarhus og Aalborg Universiteter var tilknyttet Smag for Livet under deres arbejde og offentliggjorde det i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nordic Journal of Feminist and Gender Research.
Hvordan er børnene påvirket af de kønsroller, de ser i medierne
Målet var at undersøge, om skoleelever i madkundskab kopierer den kønnede madkultur, børnene møder i medierne i form af f.eks. tv-programmer om mad, madvideoer på YouTube, børnekogebøger og reklamer.
Typisk præsenterer især kogebøger og reklamer børnene for en meget traditionel rollefordeling: Kvinden er omsorgsgiver og hjemmets daglige leder med fokus på en sund og velfungerende familie, mens manden står frem som passioneret kødelsker foran bål eller grill eller som kulinarisk midtpunkt og mesterkok, når der skal være fest.
Forskerne så nærmere på, hvordan disse roller blev afspejlet i madkundskabslokalerne, og hvilke forskelle, der var på drenge og pigers tilgang til aktiviteterne i madkundskab.
Opgaven: Lav en ret og en film om processen
Eleverne blev delt tilfældigt op i fire-femmandsgrupper med begge køn repræsenteret. Hver gruppe fik en pose med madvarer og en seddel, hvor der stod enten ”forret”, ”hovedret” eller ”dessert”.
Hver gruppe fik desuden en iPad.
Eleverne fik to timer til at tilberede en kreativ ret med de varer, de havde fået. Retterne skulle præsenteres til et panel af voksne ”dommere” fra skolens personale, og der blev udlovet en pris til den mest smagfulde ret.
Undervejs skulle eleverne filme processen, og efter spisning og oprydning skulle eleverne redigere optagelserne sammen til en video, der blev uploadet til YouTube. Også her var der præsentation og en afstemning om den bedste video.
Forandringer i ligestillingen
Under madlavningen så kønsforskellene ud til at være visket ud. Pigerne håndterede hakket oksekød med lige så stor lethed og interesse som drengene. Og drengene var lige så engagerede som pigerne i at dekorere en lagkage med lyserød glasur og anden pynt.
”Det kunne være tegn på, at madlavning er en platform for forandringer i forhold til ligestillingen blandt heteroseksuelle par og for at nye maskuline idealer er i gang med at blive mainstream,” skriver forskerne i artiklen.
Det betød dog ikke, at kønsforskellene ikke var der. De kom blot til udtryk på mere subtile måder.
Det bliver tydeligt, når man adskiller de forskellige typer opgaver i forbindelse med måltidet. Forskerne inddelte opgaverne, som eleverne skulle lave, i fire kategorier:
- forberedelse og organisering af madlavningen
- madlavning
- spisning
- oprydning
Burger i fløde gjorde pigen rasende
Generelt var pigerne mere tilbøjelige til at påtage sig rollen som ordenshåndhævere, mens drengene i højere grad havde tendens til at improvisere, overtræde reglerne eller bryde grænser på anden vis.
For eksempel opstod der konflikt i en af ”hovedret”-grupperne, hvor en af pigerne fra begyndelsen tog kontrollen og lavede en plan for, hvad der skulle laves af kødet og grøntsagerne, og hvem der skulle gøre hvad.
Men drengene gjorde oprør mod gruppens selvudnævnte kaptajn og kogte burgerne i fløde i stedet for at stege dem, som var den oprindelige plan. Drengene grinede af deres eget ”uheld”, men ”pigelederen” blev rasende, og efter den episode arbejdede piger og drenge hver for sig i en anspændt atmosfære.
Drengene viser kagen frem, Signe vasker op
Et andet eksempel illustrerer, hvordan pigerne på holdene ofte bar hovedansvaret for at vaske op og holde arbejdsstationerne ryddelige. Pigerne tog sig af gruppernes ”hjem”, mens drengene var mere tilbøjelige til at bryde ud af det rum, grupperne havde fået tildelt. En opdeling, som ifølge forskerne ofte gentages i den vestlige madkultur og medier.
Her en beskrivelse fra forskernes feltnoter:
”Elias bærer den færdige og smukt dekorerede lagkage hen til køleskabet i den anden ende af det store madkundskabslokale. De to andre drenge i gruppen tilbyder at hjælpe ham, selv om Elias sagtens kunne bære lagkagen alene.
Gruppens fjerde og sidste medlem, Signe, som var med til at lave lagkagen på lige fod med drengene og til gensidig tilfredshed i gruppen, er efterladt alene med opvasken.
Drengene tager sig god tid og standser flere gange for stolt at vise lagkagen til de andre grupper. En af forskerne ser drengene og tager et billede. Frivilligt, nærmest ivrigt, poserer drengene for kameraet og opfordrer til at tage flere fotos.
Under drengenes flere minutter lange omvej står Signe alene og vasker op.”
Ingen protester mod arbejdsfordelingen
Forskerne understreger dog, at eksemplet ikke var typisk for rollefordelingen mellem drenge og piger. Generelt deltog drengene også i opvasken, og pigerne var ikke ”lænket til køkkenvasken” – de forlod også arbejdsstationerne for at se, hvad de øvrige grupper lavede.
Så eksemplet med Signe og Elias var ekstremt. Alligevel var det ofte pigerne, der fik det primære ansvar for at holde orden - og den rollefordeling var der ingen, der protesterede imod.
”Dette var stiltiende accepteret af både piger, drenge – og lærere. I et af videoklippene, optaget mens hele klassen vasker op, ser vi, at det i alle fire grupper er en pige, der står og vasker op, mens alle de andre piger tørrer af. Nogle af drengene hjælper også med at tørre af, men ikke dem alle. Nogle er på iPads, nogle snakker, og nogle undgår bevidst arbejdsrummet,” skriver forskerne.
Vi spiser ved langbordet - hver for sig
Generelt var elevernes aktiviteter udført på demokratisk og inkluderende vis på alle tre skoler. Men skolerne havde forskellige normer for, hvordan eleverne spiste sammen, og det gav forskellige kønsdynamikker under måltiderne.
På en af skolerne spiste alle grupperne på samme tid, men ved separate gruppeborde. Det betød, at eleverne førte den inkluderende omgangsform fra madlavningen videre til spisningen.
På en anden skole spiste hele klassen sammen ved et langt bord. Ambitionen var at forene klassen i et stort fællesskab, men langbordet havde den modsatte effekt: Drengene bænkede sig i den ene ende af bordet, drak af vandglassene og virkede generelt sultne og ivrige, mens pigerne satte sig i den modsatte ende og ventede uden at røre servietter eller service, før alle var klar til at spise.
Ifølge forskerne er kønsforskellen bl.a. begrundet i lærernes forventninger om at eleverne er kreative under madlavningen, men overholder reglerne om at vente og spise pænt, når først maden er serveret. Et andet aspekt er ifølge forskerne, at spisning er mere intimt og foregår bedst mellem jævnaldrende af samme køn. Deres fælles smagsoplevelser forener børnene, og smagen er med til at skabe og forstærke relationer mellem dem.
Mange nuancer i børns forhold til mad, køn og medier
Overordnet viser forskernes analyse, at kønsforskellene i madkundskabslokalet ikke er så udtalte, som medierne og den videnskabelige litteratur kunne få os til at tro. Den vestlige madkulturs kønsstereotyper dominerer ikke danske skoleelevers måde at lave mad på, og madlavning er blevet acceptabelt for drenge.
Selve spisningen er dog stadig en kønnet aktivitet, og pigerne overholder i højere grad normer og regler omkring maden, mens drengene optræder mere frit.
Forskerne kan ikke ud fra deres studier påvise, om det er et generelt fænomen, men analysen viser et nuanceret forhold mellem medier, køn og børnenes hverdagspraksisser i en digitaliseret kultur. Ikke mindst kan det være afgørende at skelne mellem de forskellige måder at arbejde med maden på – planlægningen, tilberedningen, spisningen og oprydningen – når det gælder børn og køn.
Forskerne fremhæver også, at innovative forskningsdesigns med brug af digitale medier kan tilbyde interessante måder at udvikle denne diskussion på og give en stemme til børnene.
Omtalt i artiklen
Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.
Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.
Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.
Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.
Stinne Gunder Strøm Krogager er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Hun arbejder med mediebrug, særligt i forhold til mad- og hverdagspraksis.
I Smag for Livet undersøger hun, hvordan børn approprierer, kopierer og forhandler mediemadens modeller for smag og køn, samt deres fornemmelse for de æstetiske koder, som både køn og smag formidles igennem.
Fokusområde: Læring
Karen Klitgaard Povlsen er lektor i medie- og kulturanalyse ved Institut for Æstetik og Kommunikation - Medievidenskab, Aarhus Universitet.
Hun forsker og er ekspert i børn og unges brug af medier i relation til mad.
Susanne Højlund er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.
I Smag for Livet undersøger og formidler hun bl.a., hvordan børn skaber og deler viden om smag, samt en række spørgsmål om smag og bæredygtighed.
Susanne Højlund er også hovedkraften og idekvinden bag det internationale symposium Creative Tastebuds, som fandt sted første gang på Aarhus Teater i september 2017. Creative Tastebuds gentages i maj 2021 på Maltfabrikken i Ebeltoft, denne gang med fokus på smag og bæredygtighed.