Julefrokostbordet er ofte bugnende, så hvis man skal have en chance for at smage det meste uden at trille ned af stolen, må der lægges en strategi for måltidet. Et godt råd er at gå efter masser af variation i smagene, så den såkaldte sanse-specifikke mæthed ikke melder sig alt for hurtigt.
Hvad går sanse-specifik mæthed ud på? Lektor i sensorik Per Møller forklarer:
Det er en velkendt erfaring, at den første mundfuld af en bestemt slags mad smager bedre end den sidste man tager, lige inden man har besluttet sig for at være mæt.
Umiddelbart kan det virke mærkeligt, da sanserne jo ikke ændrer sig under spisningen.
Det er imidlertid ikke noget paradoks, men et typisk eksempel på hvordan hjernen behandler den egentlige smag - hvad noget smager af - forskelligt fra vurderingen af hvor godt noget smager.
Dette fænomen, at en given slags mad smager mindre godt, når man har spist den til mæthed, kaldes sanse-specifik mæthed. Effekten er sanse-specifik, da man kun ændrer opfattelse af, hvor godt man kan lide den mad, man har spist til mæthed.
Sanse-specifik mæthed er en utrolig hensigtsmæssig mekanisme, der har hjulpet mennesket til at sikre variation i måltidet.
Det skyldes, at de forskellige næringsstoffer vi har brug for - protein, kulhydrat, fedt - samt andre væsentlige bestanddele af vores mad, for det meste har forskellig smag. Når velsmagen af kartoffel (kulhydrat) falder, ledes vi til at indtage mad med en anden smag, f.eks. kød (protein). På denne måde guider naturen os, via smagen af maden, til at indtage varierede måltider, som kan sikre en sund ernæring.
Der er flere grunde til, at det er en god ide at ’mætte sanserne’, dvs. at et måltid stimulerer så mange af sanserne som muligt. Hvis et måltid sansemæssigt er meget simpelt, vil lysten til mad med andre smage ikke falde i løbet af måltidet, og der vil være større risiko for at komme til at overspise. Det skyldes at man allerede er mæt, men ikke kan modstå lysten til mad med andre smage.
En anden god grund til at have stor variation i stimulering af sanserne under et måltid er, at den naturlige sanse-specifikke mæthed betyder, at værdsættelsen af de typer smage på tallerkenen, man ikke har spist endnu, stadig er høj. Disse smage accepteres derfor lettere, hvilket kan være vigtigt for at forøge indtaget hos forskellige småtspisende grupper.
Omtalt i artiklen
Per Møller er fhv. lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.
Han er ekspert i sanserne, og hvordan neuropsykologiske fænomener regulerer vores smagsoplevelse, appetit og fødevarevalg.