Velkommen til Smag for Livets julekalender. Bag lågerne finder du hver dag en videnskabelig pointe om smag, en opskrift eller et eksperiment med smag. Nogle af lågerne er julede, andre ikke, men de har allesammen smagen tilfælles - så vores december-opfordring er: Smag Løs!
Vi lægger ud med et mini-tema om julefrokosten, som er så fuld af traditioner og uskrevne regler for hvordan og i hvilken rækkefølge, vi nyder bordets - og smagens - mange glæder.
Vi går bag om nogle af reglerne, og vi lægger hårdt ud med snapsen. For der er næppe nogen traditionel julefrokost, som ikke har snaps på bordet.
En klassisk skandinavisk akvavit skal ifølge EU-reglerne holde mindst 37,5 pct. alkohol og være krydret med kommen eller dild som det mest fremtrædende krydderi.
Nogle vil hævde, at snapsen drikkes til det hele ved julefrokosten, men traditionen foreskriver, at vi drikker snaps til silden og osten, men ikke til hovedretterne og desserten. Hvorfor nu det?
Gastrofysikerne - Ole G. Mouritsen og Morten Christensen - siger:
Det er der to gode forklaringer på, som begge har at gøre med alkoholens effekt på fedt:
Stærk alkohol går godt sammen med fede råvarer, fordi spritten opløser fedtstoffet, som da bedre frigør sin smag. Alkohol er godt til at rense munden for fedtopløselige aroma- og smagsstoffer.
Kokken - Klavs Styrbæk - supplerer:
Til julefrokosten spiser vi enormt meget fedt og sukker. Smerten fra snapsens alkohol renser munden og svælget for fedt, så vi er klar til at spise endnu mere – og det vil vi bare til jul.
Rigtig god julefrokost, når I kommer dertil.