Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Foto: Stagbird
    Foto: Stagbird

Du er her

Guide: Ideer til en efterårsferie fuld af smag

Søger...

Guide Hvad skal I lave i efterårsferien? Her er en liste med forslag i børne- og voksenhøjde.

BAG NOGET: 

Kagebagning er som regel altid hyggeligt, når man har god tid. Her i 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark er det oplagt at bage en af kagerne fra det berømte sønderjyske kaffebord - fx kringlen. Prøv denne originale opskrift, som Museum Sønderjylland har lånt os.

En anden af vores mest populære opskrifter er disse hindbærsnitter.
Lad jer ikke snyde af, at opskriften på linket ikke har en overskrift. Den er en del af et undervisningsmateriale til dansk, hvor eleverne skal gætte, hvad det er. Opskriften fungerer fint alligevel - både hjemme og i skolen.

Fra det bæredygtige hjørne kan I fx prøve juice og kage med æble- og gulerodspulp, som udnytter resterne fra juicepresseren.

Er I mere i bagedyst-humør, så tjek smagsambassadør Kirsten Thurs opskrifter på chokoladekagen Gateau Marcel. Her findes både den klassiske og to kreative nyfortolkninger.

 

SPIL NOGET:

Har du en god lugtesans? Bedre end dine venners? Eller måske bedre end dine forældres? Så prøv at gå på jagt i køkkenet eller på krydderihylden og lav jeres eget spil Duftmemory, som I spiller med sanserne. Se her på linket, hvordan I gør.

Hvis I kommer til at snakke om corona, kan I også afprøve jeres egen lugtesans med de 16 dufte, som bruges til at teste, hvordan lugtesansen fungerer. Her kan du se, hvilke dufte I skal bruge.

Hvis I har en printer, kan I også downloade og kreere jeres helt eget Smagsriget-spil. Spillet er baseret på videnskabelige undersøgelser af, hvordan spil kan give børn mere mod på frugt og grønt, samtidig med at man har det sjovt og hyggeligt. Find Smagsriget her.

 

SYLT NOGET:

Lige nu er der masser af æbler - også nogle, der er faldet ned på jorden og er på vej til at gå til spilde eller blive spist af fugle og andre dyr.

Saml nedfaldsæblerne op og lav dem til dette fint krydrede æblesmør, som I kan spise sammen med fx pandekager, grød eller brød.

 

SANK NOGET:

At sanke er at samle spiselige planter, bær, svampe eller nødder i naturen. Efteråret er fuldt af muligheder for at finde spændende ting, fx rørhatte, som er nemme at genkende, og som kan blive til en rigtig lækker mundfuld, når du tilbereder dem.

Her får du sankerens guide til rørhatte.

Husk sankeregel nr. 1: Du må aldrig spise noget, du ikke er 100 pct. sikker på hvad er.

 

BESØG NOGET:

Mange museer byder på rigtig god formidling. I Malmö ligger ét, som kan noget lidt særligt, når det gælder smag: Disgusting Food Museum. Men pas på: Gæsterne udsættes for alt muligt ulækkert.

Tjek fx museets fotos på instagram for at få et indtryk.

Hvis I hellere er fri, kan I evt. nøjes med at læse med her og blive klogere på den grundlæggende følelse af ADR! Det er afsky, vi taler om

 

SMAG NOGET:

Arranger jeres egen smagning af f.eks. rodfrugter, fisk/skaldyr eller bær.

Det er altid godt at eksperimentere, hvis man vil udvide sin horisont og smage på noget, man ikke kender. Det kan man gøre på mange måder både i børne- og voksenhøjde. Hvis I gerne vil have en rigtig god og hyggelig oplevelse, skal I på forhånd aftale, hvad I vil smage på og hvordan.

Tjek artiklen Sådan støtter du dit barn i at smage noget nyt og vælg en (eller flere) af smage-eksemplerne.

  1. Gå på indkøb (eller i haven eller til fiskehandleren) og find nogle forskellige rodfrugter, fisk/skaldyr eller bær, som I gerne vil prøve at smage på.
  2. Aftal, hvad målet skal være med smagningen. Aftal også, hvornår I har nået målet.
  3. Smag med alle sanser. Mærk, duft, se, lyt, smag.
  4. Sæt ord på smagen undervejs. Prøv at forklare hvordan det smager eller hvad du kan mærke i munden. Prøv også at begrunde, hvorfor noget smager godt/dårligt.
  5. Husk, at øvelsen ikke gælder om at lære bare at sige ja tak til alt. Det gælder om at lære sin egen (og hinandens) smag lidt bedre at kende og blive bevidst om, hvad man synes er godt og hvorfor.

Omtalt i artiklen

Projektkoordinator

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Han er projektkoordinator i GastroLabCollege. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af ledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).

Cand.scient. fødevareinnovation og sundhed, smagsambassadør

Sigrid Skouw Nielsen er cand.scient. i fødevareinnovation og sundhed fra Københavns Universitet og arbejder nu her som forskningsassistent i sektionen for design og forbrugeradfærd, hvor hun undersøger børns teksturpræferencer. 

Sigrid Skouw Nielsen er udnævnt til smagsambassadør, fordi hun med stor gennemslagskraft har skabt viden, værktøjer og spil, der gør børn, unge og voksne klogere på deres egen smag. 

Cand.scient., fødevareinnovation og sundhed

Anja Suldrup Rasmussen har sammen med Sigrid Skouw Nielsen udviklet spillet "Smagsriget", som er et brætspil, der kan hjælpe børn og deres forældre med at få mere mod på at smage på frugt og grøntsager.

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.

 

Cand. Scient i Gastronomi & Sundhed

Bat-El Menadeva Karpantschof arbejder som videnskabelig assistent ved Design og Forbrugeradfærd under Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. I Smag for Livet er hun en del af det team, der udvikler undervisningsmateriale om smag og sensorik til kokke- og ernæringsassistentuddannelsen. 

Derudover var Bat-El koordinator på MasseEksperimentet 2015, hvor op mod 30.000 danske børn og unge fra 1350 klasser fik sendt duft- og smagskit ud som del af et nationalt eksperiment om børns præferencer.

Professor (mso), Ph.d.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.

Journalist, kommunikationsansvarlig

Eva Rymann er kommunikationsansvarlig i Smag for Livet, herunder Smag for Livets  online- og forlagsvirksomhed.

Hun er uddannet journalist og arbejder med forskningsformidling i Smag for Livet og Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Tidligere har hun i en årrække arbejdet med udvikling af nyhedsjournalistik og redaktionel ledelse som redaktionschef på TV 2 Nyhederne.

Eva Rymann er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Mikael Schneider har hun udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).

Lektor, ph.d.

Per Møller er fhv. lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Han er ekspert i sanserne, og hvordan neuropsykologiske fænomener regulerer vores smagsoplevelse, appetit og fødevarevalg.

Lektor, ph.d.

Michael Bom Frøst er lektor i sensorik ved Københavns Universitet og tidligere leder af Nordic Food Lab. Hans videnskabelige baggrund er sensorik, med en stor viden om sensoriske metoder og viden om hvorfor vi kan lide det vi kan lide. Han forsker og underviser i snitfladen mellem naturvidenskab, gastronomi og oplevelse af smag.

Foto: Robert Elkjær.

Læremiddelforfatter, lærer, cand.pæd

Lisa Hansen er lærer med linjefag i dansk og engelsk og cand.pæd. i generel pædagogik fra DPU, Aarhus Universitet. I Smag for Livet er hun forfatter til to læremidler i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag, og for dette arbejde er hun også udnævnt til smagsambassadør.

De to sæt undervisningsmateriale er dels "Speaking with and about foods" til engelskfaget og et materiale til dansk om litteraturgenrernes smag.

 

Sider