Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Tre spiselige og smagfulde rørhatte: Karl Johan, Brunstokket rørhat og Indigo rørhat. Fotos: Tomas Čekanavičius, Włodzimierz Wysocki, CC BY-SA 3.0.
    Tre spiselige og smagfulde rørhatte: Karl Johan, Brunstokket rørhat og Indigo rørhat. Fotos: Tomas Čekanavičius, Włodzimierz Wysocki, CC BY-SA 3.0.

Du er her

Smagen af efterår: Find rørhatte i naturen

Søger...

Guide Mikael Schneider guider til rørhatte - en af de velsmagende svampetyper, der er nemme at genkende.

Efterår er svampesæson. Faktisk kan man finde gode spisesvampe det meste af året, men efteråret er særlig godt. Her er regnfuldt, men stadig lunt, lige som svampe kan lide det.

Rørhatte er gode svampe at kigge efter for både begyndere og øvede. Der er mange velsmagende arter, de er lette at genkende, og kun ganske få er giftige eller uspiselige.

Fælles for rørhattene er, at de under hatten har utallige små rør, som deres sporer sidder i, til forskel fra f.eks. champignoner, der har lameller. Du kan se alle de danske rørhatte her på Shroomis liste over rørhatte.

Tre rørhatte at gå efter

Karl Johan er kongen af rørhatte. Den smager kraftigt nøddeagtigt, er fast i kødet og ofte stor og udbytterig. Og du kan finde den i både løv- og nåleskov – særligt under store træer.

Brunstokket rørhat er også værd at gå efter. Den smager næsten som karljohan, blot mildere. Den findes mest i nåleskov.

Indigo rørhat (både Punktstokket og Netstokket) er endnu mildere i smagen, men særligt faste i kødet. Du kan bl.a. genkende dem på, at de blåner kraftigt ved gennemskæring. Et snit i stokken, hatten eller rørene og vupti bliver svampen mørkeblå i såret.

Sådan kan du tilberede dine rørhatte

Flødestuvning af svampe er en sikker vinder. Steg først svampene ved høj varme. Så er du sikker på at kunne bevare svampenes saftspænding og give dem en flot og velduftende bruning.

På gamle rørhatte kan det være en fordel at fjerne rørene (de kan løftes af resten af hatten med en kniv). De er nemlig tilbøjelige til at blive lidt slimede og suge for meget fedt. Men det er en smagssag.

Giv den fede fløde og svampenes umami modspil af syre (f.eks. citron), hvidløg og forhåndenværende grønne krydderurter, som f.eks. timian. Kom stuvningen på et sprødt stykke ristet brød, så der også er knas under den cremede stuvning.

Omtalt i artiklen

Projektkoordinator

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Han er projektkoordinator i GastroLabCollege. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af ledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).