Der er to overordnede typer datomærkning på madvarer. Datomærket er et stempel på pakken, posen, flasken eller kartonen, som fortæller om varens holdbarhed.
Den ene type datomærkning er "Sidste anvendelsesdato", og denne dato er en deadline. Efter den dato skal maden smides ud, fordi man ikke længere kan spise den uden at risikere at blive syg.
Den anden type mærkning hedder "Bedst før" eller "Mindst holdbar til" - nogle gange med tilføjelsen "Også god efter". Mad, der er datomærket på denne måde, kan du vurdere friskheden af ved at bruge dine sanser.
Se også guiden til at bruge sanserne til at afgøre, om maden er frisk eller for gammel.
- "Sidste anvendelsesdato" angiver den sidste dag, maden kan spises, hvis pakningen ikke har været åbnet. Når maden er mærket med "sidste anvendelsesdato" betyder det ifølge Fødevarestyrelsen, at du kan blive alvorligt syg af at spise varen, hvis datoen er overskredet. Det skyldes, at maden efter den dato kan indeholde bakterier eller andre mikroorganismer, som man kan blive syg af, og som man ikke altid kan se, lugte eller smage.
Eksempler på mad med denne datomærkning er fisk eller kød – både fersk kød og kødpålæg.
Er sidste anvendelsesdato overskredet, kan maden ikke længere spises, og så skal den smides ud.
- "Mindst holdbar til" og "Bedst før" er derimod kun en vejledende datomærkning, og hvis madvaren dufter og smager fint, kan den sagtens spises efter datoens udløb (Fødevarestyrelsen, 2019). Derfor er sanserne et vigtigt analyseredskab til at undersøge, om madvaren stadig er frisk: Kig, duft og smag! Vær her opmærksom på, at der er forskel på 'at smage' og 'at spise'.
Eksempler på mad med denne datomærkning er mælk, yoghurt, juice, syltetøj, mel, havregryn, ris og pasta.
Nogle gange har "Bedst før"-mærkningen en tilføjelse, hvor der står "ofte god efter". Dette supplement tilføjes på en række fødevarer, f.eks. mælkeprodukter, chokolade og øl, for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at de ikke automatisk skal smide maden ud, selvom "bedst før"-datoen er overskredet. "Ofte god efter" giver altså forbrugerne et hint om at tjekke madvaren - se, duft, smag - fordi den stadig ofte vil være helt ok at spise eller drikke.
Nogle madvarer har slet ingen holdbarhedsmærkning. Det er, fordi de i princippet ikke kan blive for gamle. Det gælder f.eks. vin, sukker og tyggegummi.
Når du har åbnet pakningen
Hvis pakningen indeholder oplysninger om, hvor længe fødevaren kan holde sig efter åbning (fx "holdbarhed efter åbning: 3 dage"), skal du altid overholde disse anvisninger, også hvis det betyder, at maden skal smides ud, før holdbarhedsdatoen er overskredet. Dette gælder for begge typer holdbarhedsmærkning, altså både for "sidste anvendelsesdato" og "bedst før"/"mindst holdbar til". Holdbarhedsdatoen gælder nemlig kun for uåbnede pakninger.
Bemærk, at der ikke altid står noget om holdbarhed, når pakken er åbnet. I de tilfælde kan du se, dufte og smage på maden for at vurdere, om den stadig er frisk. Se mere nedenfor.
Men madvarer, der er mærket med ”sidste anvendelsesdato”, skal du altid kassere ved datoens udløb, uanset om pakken har været åbnet eller ej.
Omtalt i artiklen
Klavs Styrbæk er kok. Sammen med sin hustru, Pia Styrbæk, driver han STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.
I Smag for Livet har Klavs og Pia Styrbæk bl.a. udviklet og afprøvet undervisningsmaterialer og deltaget ved en række events om smag.
Klavs Styrbæk har desuden arbejdet tæt sammen med Smag for Livets centerleder, Ole G. Mouritsen, om en række bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tsukemono og traditionel dansk julemad. Forskellige uddrag fra bøgerne er tilgængelige på Smag for Livets hjemmeside.
I Smag for Livet har Pia Styrbæk, som også har en uddannelse som skolelærer, bl.a. arbejdet med at udvikle og afprøve undervisningsmaterialer til skoleelever, særligt i samarbejde med Tarup Skole og Roser Skolen i Odense.