Dansk Kopiark og PDF Hent alt som PDF Indhold med samme tema Kritisk refleksion (12) Skriveøvelser (22) Aktiviteter i forløbet 1 Knausgård og Brønnum Carlsen - genreøvelse til dansk på gymnasieniveau 2 Smag betragtet konkret og abstrakt - skriveøvelse i dansk på gymnasieniveau 3 Sans og beskriv et æble - skriveøvelse i dansk på gymnasieniveau Forfattere: Casper Thrane Vertikale faneblade Aktivitet Gruppearbejde - Smag og genreformidling (35 min.). Denne øvelse træner din bevidsthed om forholdet mellem genrer og skriftlig formidling (om smag). Aktivitet1Start med at tage en runde i gruppen, hvor alle får mulighed for at fremlægge deres pointer til de to teksters sprog og skrivestil, herunder ligheder og forskelle. Beslut jer herefter for, hvilken af de to tekster, som I vil fokusere på i jeres analyse. Lav nu en analyse og fortolkning af den valgte teksts indhold og form med fokus på smagsbegrebet. Hav hele tiden den fravalgte tekst i tankerne til sammenligning. I kan i jeres formanalyse f.eks. komme ind på nedenstående forhold: Hvordan er tekstens komposition (f.eks. indledning (vinklet og motiveret), midte og afslutning?) Anvender teksten konkrete eksempler og/eller abstrakte synspunkter? Er sætningerne lange eller korte? Er der analytisk eller syntetisk ordstilling? Hvordan er ordvalget (f.eks. fremmedord, fagtermer, hverdagsord. Overvægt af adjektiver, adverbier, verber eller substantiver)? Hvordan er tonen i teksten (personlig/subjektiv, objektiv)? Indholdsmæssigt skal I overveje: Hvor mange forskellige betydninger tillægges smagen i teksten? Oplist dem alle og lav konkrete henvisninger som belæg. I Karen Wistofts artikel ”Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab”, som vi læste til første modul, karakteriserer Wistoft smagsbegrebet ud fra både en naturvidenskabelig og en humanistisk vinkel. Hun skriver desuden, at smagen er kontekstuel og individuel, samt at smag er et emergent[1] begreb. Overvej, om nogle af Wistofts pointer om smagsbegrebet er i spil i Knausgårds og Brønnum Carlsens tekster. Begrund jeres pointer med konkrete henvisninger til teksterne. Personlig vurdering: Hvilken tekst om smag – Knausgårds eller Brønnum Carlsens – er egentlig den bedste? Begrund gerne jeres synspunkt ud fra en dybt subjektiv vinkel, og lad os se, om ikke der sniger sig en smule faglighed med også ;-) [1] emergent: Fremkommet som et resultat af flere årsager i et sammensat system uden at kunne udledes af de enkelte deles egenskaber. ForberedelseForberedelseMateriale: Knausgård, Karl Ove: ”Sukker”, Om vinteren, Lindhardt og Ringhof (2015), s. 157-159. Carlsen, Helle Brønnum: “Smag”, Gastronomisk leksikon, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (2010).