MadkundskabUdskoling Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDFGiv din vurdering Aktiviteter i forløbet 1 Spisepausen 2 Måltidsspillet - spil dig til at blive en stjernekok Forfattere: Charlotte Vinther Schmidt | Redaktør: Anne Torpegaard Festersen Vertikale faneblade Aktivitet Eleverne skal aktivere deres forforståelse i forhold til fødevaresammensætning i frokostmåltidet, herunder lære om tekstur og de 5 grundsmage med særligt fokus på umamismag. Eleverne vil blive udfordret i at tænke kreativt og tage stilling til, hvordan man kan skabe velsmag i et plantebaseret måltid. Aktivitet1Individuelt: Eleverne skriver og tegner eksempler på et normalt frokostmåltid (15 min) på elevarket, for at aktivere deres forforståelse. Lad eleverne dele deres viden om frokost og madsammensætning med klassen med udgangspunkt i deres tegninger. 2Lad eleverne se filmen Umami: Sådan får du mere umami i dine måltider. Eleverne svarer på følgende spørgsmål, mens de ser filmen. Til filmen Umami: Sådan får du mere umami i dine måltider Notér nogle eksempler på fødevarer, som indeholder ”basal umami Notér nogle eksempler på fødevarer, som indeholder ”synergistisk umami” Hvilke tilberedningsteknikker kan du anvende for at få mere umami i din mad? Hvilke ingredienser kan du tilsætte din mad for at give den mere umami smag? Bruger du selv nogen af ingredienserne i din dagligdag? Lav en fælles opsamling med de vigtigste pointer. 3Individuelt: Eleverne læser fagteksten Pift din (mad)viden op med umami og mundfølelse. Lad eleverne svare på nedenstående spørgsmål, og afslut med en fælles opsamling i plenum Hvornår har du sidst smagt noget, der smagte af umami? Hvad var det? Nævn et velkendt mad-eksempel, som sammensætter basal og synergistisk umami. Hvad bidrager denne smagskombination med? Nævn et eksempel fra dine egne madvaner, hvor du bevidst (eller måske ubevidst) tilfører din mad en anderledes mundfølelse (f.eks. frisk eller syltet agurk på en leverpostejmad). Hvorfor er tekstur en vigtig faktor for velsmag af mad? (tip: tænk på, hvad der sker, når du spiser en blød chips eller en sej bøf). Hvorhenne i kroppen opfanger vi mundfølelse? Kan du komme i tanke om en fødevare, hvor teksturen ikke er vigtig? 4Find plakaten Umami – den femte grundsmag frem, og gennemgå de forskellige fødevarer i de to kategoriserier, basal og synergistisk umami. Lad eleverne læse og kigge ind i plakaten: Umami-synergi- Få mere umami i maden. Lad eleverne forklare hinanden hvad umami-synergi er for noget og hvilke fødevarekombinationer, der giver umami-synergi. Se også plakaterne Vi smager med alle sanserne og De fem grundsmage. 5Fælles: Undervisen har medbragt nogle fødevarer med basal umami og synergistisk umami, f.eks.: en dåse flåede tomater (basal) + en dåse makrel i tomat (synergistisk); og/eller en pakke ost (basal) og en pakke skinke (synergistisk), og/eller kogte kartofler (basal) og nye solmodne tomater (synergistisk), tørrede tomater (synergistisk) eller tørrede eller stegte svampe (synergistisk). Eleverne opfordres nu til at smage først på en basal umami indeholdende fødevare, lægge godt mærke til smagen, og derefter smage på en basal eller basal + synergistisk kombination. Hvis hjemmeøvelse: Kig i køleskabet og find eksempler på fødevarer med basal og synergistisk umami (husk eksemplerne fra videoen). Der smages først på fødevaren med basal umami. Elevernes fokus kan lægges på den sansede smag. Nu smages der på fødevaren med basal umami samtidig med fødevaren med synergistisk umami. Hvordan smager fødevarerne i kombination med hinanden? Skete der noget med smagen i kombinationen af basal og synergistisk umami? 6Del elevarket Pift din frokost op ud, og gennemgå spørgsmålene. Lad nu eleverne forberede en frokost, hvor de tænker basal og synergistisk umami ind i måltidet. Eleverne må gerne tage udgangspunkt i deres tegning fra aktivitet 1, og se om de kan ændre på den traditionelle frokost, så de får mere umamismag frem. Eleverne kan afslutningsvis tage et billede af deres mad, skrive ingredienserne op og dele det med resten af klassen. Klassen kan lave en fælles ”frokostinspirationsbog”. Ekstraopgave: Alle i klassen opfordres til at lave to slags smørrebrødsmadder, hvor mindst én skal være vegetarisk, men stadig skal indeholde ingredienser til at danne umami-synergi. De kunne sågar dele deres opskrifter på de sociale medier og inspirere andre til at spise grønne umamismagende smørrebrødsmadder. ForberedelseForberedelseIndkøb af forskellige pålægsvarer til smørrebrød (se plakaten Umami – den femte grundsmag for inspiration til valg af ingredienser), der kan inspirere eleverne. Men vent med at lægge dem frem, til eleverne skal løse opgaven på kopiark 3. LæringsmålLæringsmål Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål Madkundskab Fælles Mål Kompetencemål: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Færdighedsmål: Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma. Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma. Madkundskab (valgfag) Fælles Mål Kompetencemål: Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikke Færdighedsmål: Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning.