MadkundskabIndskoling Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDFGiv din vurdering Indhold med samme tema Tilsmagning (15) Smagsoplevelser (47) Sæt ord på smagen (8) De fem grundsmage (33) Tekstur (31) Aktiviteter i forløbet 1 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag 2 Smag til med krydderurter 3 Opfind din egen drik 4 Grød med smag 5 Tilsmagning: Kartoffelsuppe Forfattere: Birthe Kofoed Mortensen | Redaktør: Cathrine Terkelsen Vertikale faneblade Aktivitet I denne aktivitet skal eleverne tilberede og tilsmage to slags grød med en række ingredienser. Hver gang én ingrediens tilsættes grøden, smager eleverne og vurderer grødens smag og tekstur. Hensigten er at udvide elevernes viden om smag samt færdigheder i at kunne tilsmage mad. Aktiviteten kan med fordel danne afsæt for, at eleverne udvikler deres egen smagfulde grød. Aktivitet1Præsentér læringsmålene for eleverne. 2Inddel eleverne i grupper på 3. 3Introducér opgaven i plenum: Fortæl grupperne, at de skal tilberede 2 slags grød, som efterfølgende skal tilsmages med forskellige ingredienser. Den første grød, de skal tilberede, er en grød med havre og perlebyg. Uddel Opskrift 1: Grød med havre og perlebyg (den mere søde og syrlig grød) og gennemgå opskriften i plenum. Når eleverne har tilberedt grøden på opskriftens side 1, skal de tilsmage grøden med de oplistede ingredienser i skemaet på opskriftens side 2. OBS! Eleverne skal tilsætte én ingrediens fra listen ad gangen, smage og besvare det tilknyttede spørgsmål i skemaet, inden de tilsætter en ny ingrediens. De skal bl.a. smage og vurdere grødens smag, herunder grundsmage og konsistens/tekstur. 4Sæt eleverne i gang med at tilberede grøden (side 1) og herefter tilsmage den med ingredienserne på listen (side 2). 5Fælles opsamling i plenum efter tilsmagning af grøden. Se forslag til diskussionsspørgsmål. Diskuter forslag til hvilke andre ingredienser, grøden kunne smages til med: Har I forslag til ingredienser, som ville kunne undlades eller tilsættes for at give grøden smag eller en bestemt mundfølelse? Hvilke ingredienser og hvorfor? Begrund. Diskuter forslag til grødens anvendelsesmuligheder: Hvornår kunne grøden med fordel spises? 6Gentag processen med Opskrift 2: Grød med rug (en grød med umami). 7Denne aktivitet kan med fordel lægge op til, at eleverne skal udvikle deres egen smagfulde grød på enten havre eller rug, som tilsmages med selvvalgte ingredienser. I en sådan opgave kan der stilles et krav til eleverne om at sætte den nye viden om smag og tilsmagning i spil, fx ved at de skal tilsætte ingredienser, som bidrager med forskellige grundsmage og konsistens. Forklar eleverne, at de skal kunne begrunde hvorfor de vælger de pågældende ingredienser til deres grød. I Jægersborggade i København ligger Københavns første grødbar, som hedder ”Grød”. Eleverne kan eksempelvis blive støttet og inspireret i udviklingen af deres egen kreative grød ved at se på menukortet fra grødbarens hjemmeside. Diskussionsspørgsmål: Hvilke ingredienser vil du tilsmage din grød med? Hvorfor vælger du disse ingredienser? Hvilken konsistens og hvilke smage bidrager disse ingredienser med? Hvilket navn vil du give din grød, hvis den skulle på menuen på en grødbar? ForberedelseForberedelseIndkøb ingredienser til de to slags grød. Ingredienser fremgår af opskriften på Grød med havre og perlebyg og Grød med rug. Udprint også opskrifterne til eleverne. Udprint en eller flere af disse smags-plakater, som med fordel kan anvendes som læremiddel i undervisningen. LæringsmålLæringsmålLæringsmål: At du kan sætte ord på forskellige grøds smag og anvendelsesmuligheder At du kan skelne mellem grundsmage og tekstur At du kan tilsmage en grød med forskellige ingredienser At du kan vurdere forskellige råvarers anvendelsesmuligheder i en grød At du kan udvikle en smagfuld grød og begrunde dine råvarevalg Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområdet Madlavning: Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser Eleven har viden om sanselighed Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse UddybendeUddybendeI denne artikel her på 'Fag med Smag' kan du læse mere om mundfølelsens betydning for smagen. Og i denne artikel kan du læse mere om de 5 grundsmage. Øvrig litteratur i tilknytning til emnet: O.G. Mouritsen og Styrbæk, K. (2011). Den femte smag: hvad er umami? I: Umami gourmetaben og den femte smag. (side 23-39). 1. udgave, 1. oplag Nyt Nordisk Forlag.