”Hør! Jeg har fået de her chips til at blive sprøde!”
Simon, der i madkundskabstimen er i gang med at lave kartoffelchips, lyder begejstret – og lettere overrasket. Med sin bemærkning inviterer han de omkringstående til at lægge ører til, at han bider i chipsene. Der kommer flere børn til og alle vil prøve – både at lytte og at bide i den sprøde kartoffelchips.
Simon deler sin oplevelse af en vigtig, men overset dimension af smagssansen. En god smagsoplevelse har lyd. Bacon smager ikke kun godt fordi vi kan lide smagen af fedt, røg og umami. Bacon lyder også godt. At bide i et sprødt æble giver os en bedre smagsoplevelse end hvis det ikke er sprødt. Og producenterne af Magnum-isen ved det. De har udviklet chokoladeovertrækket, så det både lyder godt, når det knækker og samtidig ikke knækker i så mange stykker, at chokoladen ender på vores tøj.
Når børnene laver mad i skolekøkkenet er alle sanser i spil. Udseendet af en plet på kartoflen undersøges nøje, der lugtes til mælken, som har sidste salgsdag.
Mængden af salt afstemmes ved at smage og bolledejen mærkes med fingerspidsen for at bedømme om hævningen er ok. Og så lyttes der. Til knivenes hakken, vandets løben, piskerisets rundtur i gryden og pandens stegelyde. Den sprøde chips er en del af dette lydlandskab.
Det interessante er, at alle disse lyde ikke blot lander i vores ører og danner et individuelt oplevet bagtæppe af atmosfære i rummet. Nej, oplevelsen deles. Børnene omtaler lyden og bruger den som medie for kommunikation. Nogle inviteres til at lytte med og smage lyden af sprødt. Andre får måske ikke lov. Høresansen er en vigtig medspiller, ikke bare for den individuelle, men også for den sociale skabelse af smag.
Mere om lyden i smagen:
Spence, Charles (2015) Eating with our ears: assessing the importance of the sounds of consumption on our perception and enjoyment of multisensory flavour experiences: Flavour, 2015, 4:3
Omtalt i artiklen
Susanne Højlund er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.
I Smag for Livet undersøger og formidler hun bl.a., hvordan børn skaber og deler viden om smag, samt en række spørgsmål om smag og bæredygtighed.
Susanne Højlund er også hovedkraften og idekvinden bag det internationale symposium Creative Tastebuds, som fandt sted første gang på Aarhus Teater i september 2017. Creative Tastebuds gentages i maj 2021 på Maltfabrikken i Ebeltoft, denne gang med fokus på smag og bæredygtighed.