Ud over titlen og anerkendelsen får smagsambassadørerne mulighed for hver at bruge 15.000 kr. til at gennemføre udadvendte arrangementer om smag og om smagens betydning for vores liv.
De udnævnte smagsambassadører er:
Elisabeth Madsen
Elisabeth Madsen udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun har en ukuelig lyst til faget, ustandseligt udfordrer sig selv og knokler i timevis i køkkenet for at eksperimentere med teksturer, former, smage – og sågar grammofonplader.
Elisabeth har som kokkelev bl.a. opnået to førstepladser ved Nordjysk Mesterskab, to førstepladser ved Young Chef og en førsteplads ved Skills. I Smag for Livet har hun været med Smagskaravanen til søs og bidraget til et undervisningsmateriale om rabarber med en skøn rabarberdessert. Elisabeth har under sin uddannelse udvist et sjældent talent for at arbejde med smag og gastronomi. Og hun har vist sine kollegaer, klassekammerater, familie, venner og undervisere, at det kræver viden i kokkehuen og fagligt flair at være kok af højeste kaliber.
Elisabeth Madsen er uddannet kok fra Tech College i Aalborg 2020 og er udlært fra Restaurant Musikkens Spisehus i Aalborg. Hun har arbejdet som dessertkok på Svinkløv Badehotel og er nu kreativ chef på Himmerland Golf & Spa Resort.
Emilie Daugbjerg Christensen
Emilie Daugbjerg Christensen udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun elsker ost: Fra de helt friske og mælkedryppende pasta filata oste, over alpinostene med deres karakteristiske huller og nøddeagtige smag til de umami-rige og skarpt duftende blåskimmeloste. Og fordi hun deler sin passion med kokke- og tjenerelever gennem indsigt i både videnskaben og håndværket bag ostenes smag og systematik.
Emilie Daugbjerg Christensen er Kandidat i Fødevarevidenskab med specialisering i Mejeriteknologi fra Københavns Universitet. Hun har modtaget et legat fra Smag for Livet til projektet Videnskaben bag ostens smag, som er blevet til et inspirerende og visuelt undervisningsmateriale, der klæder tjener- og kokkeelever på til at kunne udvælge, sammensætte og præsentere en fantastisk ostetallerken.
Kirsten Thur
Kirsten Thur udnævnes til Smagsambassadør, fordi hun brillerer i det søde køkken. Med den rette mængde chokolade til rådighed, kan Kirsten finde ud af det meste, og hun har uddannelser som både bager, konditor og chocolatier med sig i bagagen.
Kirsten Thur elsker at bruge sine skills til at innovere. Det har hun bl.a. vist i Smag for Livet, hvor hun har udviklet et undervisningsforløb og en inspirerende video om, hvordan man kan innovere med udgangspunkt i smag, tekstur og udseende. Fritiden bruger hun på at istandsætte et folkevognsrugbrød, som hun vil fylde med søde smagsevents til hele landet.
Kirsten Thur er uddannet ismester såvel som bager, konditor og chocolatier fra Kold College i Odense og medlem af det danske konditorlandshold. Hun er legatmodtager i Smag for Livet med projektet Innovation i køkkenet. Hun har tidligere været deltager i Den Store Bagedyst på DR1.
Peter Nøhr
Peter Nøhr udnævnes til Smagsambassadør, fordi han er en fremragende formidler af mad, råvarer og gastronomi. Han er kok – med en fortid på toprestauranterne The French Laundry, El Cellar de Can Roca og Svinkløv Badehotel – og har sin gastronomiske opvækst i det klassiske franske køkken. Samtidig formår han at krydre sin faglighed med en trang til at udforske og udfordre håndværkets regler og rammer. Han kombinerer således sin stærke kokkefaglighed i unikke samarbejder om nye mad- og måltidsveje – med bl.a. en madhistoriker og en gastrofysiker.
Peter Nøhr er uddannet kok fra Svinkløv Badehotel, hvor han også har været souschef. Han er nu direktør for virksomheden KOST, der udvikler måltider, produkter og fortællinger. Sammen med madhistoriker Asmus Gamdrup Jensen har han modtaget et legat fra Smag for Livet til udvikling af et materiale om danske fisk til kokkeelever, faglærere m.fl.
Omtalt i artiklen
Elisabeth Madsen er uddannet kok fra Tech College i Aalborg 2020 og er udlært fra Restaurant Musikkens Spisehus i Aalborg. Hun har arbejdet som dessertkok på Svinkløv Badehotel, som kreativ chef på Himmerland Golf & Spa Resort og senest som commis på det danske Bocuse d'Or-team med Brian Mark Hansen i spidsen.
Elisabeth Madsen er udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde.
Emilie Daubjerg Christensen er Kandidat i Fødevarevidenskab m. specialisering i Mejeriteknologi fra Københavns Universitet. Hun har modtaget et legat fra Smag for Livet til projektet Videnskaben bag ostens smag, et inspirerende og visuelt undervisningsmateriale, der klæder tjener- og kokkeelever på til at kunne udvælge, sammensætte og præsentere en fantastisk ostetallerken.
Emilie Daubjerg Christensen er udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde.
Kirsten Thur er uddannet ismester såvel som bager, konditor og chocolatier fra Kold College i Odense og medlem af det danske konditorlandshold. Hun er legatmodtager i Smag for Livet med projektet Innovation i køkkenet. Hun har tidligere været deltager i Den Store Bagedyst på DR1.
Kirsten Thur er udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde.
Peter Nøhr er uddannet kok fra Svinkløv Badehotel, hvor han også har været souschef. Han er nu direktør for virksomheden KOST, der udvikler måltider, produkter og fortællinger. Sammen med madhistoriker Asmus Gamdrup Jensen har han modtaget et legat fra Smag for Livet til udvikling af et materiale om danske fisk til kokkeelever, faglærere m.fl.
Peter Nøhr er udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde.