Insekter, tang og planter vil i fremtiden sandsynligvis fylde mere på middagsbordene til hverdag, i al fald hos dem, der gerne vil spise mere bæredygtigt.
Men midt i den danske madkultur kan ikke mindst insekterne virke som et fremmedelement. Der er gode argumenter for at spise dem, bl.a. er insekter fulde af protein og kan dermed være et alternativ til det mindre bæredygtige kød; og nogle af dem kan også smage af flæskesvær eller andre velkendte sager – eller de kan smage så neutralt, at man ikke bemærker dem i maden. Men insekterne kan også, med deres vinger, ydre skelet og tynde stankelben, vække vores iboende afsky.
Alle de aspekter oplevede eleverne fra 6.d. på Tingløkkeskolen på nærmeste hold, da de besøgte Smag for Livets læremiddeludviklere til en dag i køkkenet med små bøtter med insekter og tang på bordene. Eleverne skulle lave mad med insekterne og tangen og diskutere forskellige aspekter af fremtidens mad, herunder bæredygtigheden og spørgsmålet om, hvorvidt insekterne er spændende mad eller måske hellere skal males til mel og kamufleres i brødet, så man glemmer, at de er der.
”Først er det lidt klamt og man fik gåsehud af det,” som en elev sagde.
”Men når man så har set det og lavet det, er det ikke så slemt.”
”Man kan næsten kun smage det, når man kan se det”
Eleverne var inviteret til at afprøve undervisningsforløbet ”Fremtidens mad: Insekter, orme, tang og planter” fra Smag for Livets læringsapp, Fag med smag. Et forløb, der byder på både en snak om bæredygtighed og tilberedning af retter med insekter og tang.
”Jeg vidste slet ikke, at man kunne spise insekter,” lød det fra en elev. Men alle kunne konstatere, at det kan man. Råvarerne stod fremme på bordene, og alle havde undervejs lyst til at snuse til den tørrede tang eller smage på insekterne i de små bøtter.
Efter en snak om bæredygtighed gik eleverne i gang med at eksperimentere med tang, insektmel og hele insekter i de retter, de tilberedte. Der blev lavet bl.a. brød med melorme, muffins med buffalolarvemel og pesto med tang.
Alle elever smagte på retterne og vurderede smagen. Den samlede konklusion var, at insekterne ikke rigtig kunne smages, når de var malet til mel og tilsat i genkendelige retter. De kunne faktisk heller ikke smages i melormebrødet, hvor der var hele melorme i dejen.
”Jeg har lært, at man næsten ikke kan smage insekterne, og at man næsten kun kan smage det, når man kan se det,” konkluderede en elev.
”Nogle insekter kan smage godt,” tilføjede en anden.
Eksperimenter i køkkenet flytter grænser
En tredje elev hæftede sig ved, at processen i madkundskabslokalet havde gjort en forskel for ham:
”Jeg har lært at flytte mine grænser. Ja, det har jeg faktisk,” reflekterede han.
Lektor i madkundskab Majbritt Pless, som var den ene af underviserne, roste eleverne for deres mod til at smage og eksperimentere. Hun konstaterede, at elevernes naturlige nysgerrighed og eksperimenter med ingredienserne langt overtrumfede deres eventuelle skepsis i forhold til at lave mad med ingredienser, de ikke tidligere havde smagt.
Omtalt i artiklen
Majbritt Pless er lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab.
Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab.
Cathrine Terkelsen er smagsambassadør, lærer, cand.pæd. i didaktik og - frem til 1/5 2021 - læremiddelredaktør i Smag for Livet . Cathrine har udviklet og redigeret læremidler til brug i bl.a. folkeskolen og på de fødevarefaglige erhvervsuddannelser. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis undervisningsunivers, Fag med Smag.
Cathrine har derudover undervist i madkundskab på Læreruddannelsen Fyn.
I sit speciale har hun fordybet sig i, hvordan smagsoplevelser kan inddrages i skriveaktiviteter i danskundervisningen.