Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Foto: Julia Sick
    Foto: Julia Sick

Du er her

Food for Science: Fyraftens-workshops om STEM-undervisning med mad, smag og gastrofysik

Søger...

Nyhed om undervisning Når undervisningen i STEM-fagene tager afsæt i smagsoplevelser og fænomener, som vi kender fra køkkenet, får eleverne nye muligheder for at engagere sig i fagene.

Hvordan kan man bruge mad, smag og gastronomi til at undervise i naturfaglige fag? Hvad er gastrofysik og gastrofysiske metoder, og hvordan arbejder man med det?

Smag for Livet introducerer nu workshopserien FyraftensLab / Food for Science specifikt til undervisere og lærerstuderende i STEM-, natur- og madfaglige fag.

Gennem oplæg og øvelser får deltagerne viden og inspiration til, hvordan mad, smag og gastronomi kan bruges til  at undervise i naturfaglige emner. Det faglige niveau kan skaleres til grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier og professionshøjskoler, og man kan deltage i hele serien eller plukke den/de workshops ud, som man er mest interesseret i.

Et gastrolaboratorium er et køkken suppleret med bl.a. et mikroskop og et intelligent komfur. Ved at bruge mad og smag som afsæt for undervisningen har man nogle muligheder, der appellerer til eleverne, forklarer gastrofysiker Morten Christensen:

"Ved at bruge mad og gastronomi som udgangspunkt kan vi ofte øge elevernes engagement i undervisningen og forståelse af naturvidenskaben. Her bliver den sat ind i en sammenhæng, de kender fra hverdagen," siger han.

Mandag d. 5. oktober kl. 15 - 16.30: Hvordan underviser man STEM i køkkenet? 

  • Gastrofysik og gastrofysiske metoder: hvad skal du bruge, og hvordan gør du?
  • Sådan kan du arbejde med madoplevelser som inspiration til åbne spørgsmål og hypotesedannelse (IBSE)

Mandag d. 2. november kl. 15 - 16.30: Smag på gastrofysik

  • Intro til gastrofysik: Naturvidenskaben bag smagen
  • Prøv en aktivitet fra Fag med Smag, Smag for Livets gratis lærings-app og få inspiration til din egen undervisning

Mandag d. 30. november kl. 15 - 16.30: Madens molekyler

  • Hvilke molekyler, processer og sanselige parametre er særligt i fokus ved gastrofysik i STEM-undervisning?
  • Sådan bruger du smagsoplevelser til at undervise i madens molekyler

 

Tid og sted:

Workshops finder sted i GastroLab på Kold College, Odense. Tidspunkterne er mandag eftermiddag kl. 15 - 16.30.

Deltagelse er som udgangspunkt gratis med tilmelding. Der kan dog være et mindre deltagergebyr på nogle workshops til at dække materialer og råvarer.

Tilmelding sker ved at sende en email til kontakt [at] smagforlivet.dk (subject: FyraftensLab%20%2F%20Food%20for%20Science) .

Food for Science / FyraftensLab er en serie workshops i GastroLab på Kold College i Odense arrangeret af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Her præsenterer eksperter i gastrofysik, madhåndværk og smag nyeste viden og konkrete metoder til undervisning i STEM-fagene og de madfaglige fag.

Smag for Livet er støttet af Nordea-fonden.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Morten Christensen er gastrofysiker, ph.d. i molekylær biofysik fra SDU og lektor i naturfag på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Morten Christensen bruger køkkenet som et såkaldt GastroLab, som er en kombination af et køkken og et laboratorium. Han er koordinator i GastroLabCollege og forfatter til en række undervisningsmaterialer om smag og gastrofysik.

Han var brobygger i Smag for Livet, hvor han både bedrev forskning, udvikling af undervisningsmaterialer, brobygning og formidling. Han arbejder med gastrofysik og  har særligt fokus på formidling af smag og gastronomiens fysik og kemi til studerende på university colleges og elever på gymnasier, erhvervsuddannelser og i grundskolen.

Morten Christensen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024). Han har bl.a. udarbejdet de fleste af bogens illustrationer af gastrofysiske processer.