Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Opfattet kompleksitet er samspillet mellem smags- og duftnoterne i den mad, vi spiser. Foto: Julia Sick
    Opfattet kompleksitet er samspillet mellem smags- og duftnoterne i den mad, vi spiser. Foto: Julia Sick

Du er her

Opfattet kompleksitet: Samspillet mellem madens forskellige smags- og duftnoter

Søger...

Kort fakta :

Dette begreb, som bruges i psykologien og neurofysiologen, er også meget relevant for hvilken slags mad, vi kommer til at holde af.

Opfattet kompleksitet beskriver det antal smags- og duft’noter’, vi kan erkende i noget mad, og hvor fint disse spiller sammen eller understøtter hinanden. Tænk f.eks. på den komplekse lugt af en vaniljestang over for vaniljesukker, der typisk er lavet med meget få aromastoffer. Eller tænk på, hvordan god chokolade, kaffe eller lagrede oste ofte har mange smagsnoter og hvordan de forskellige smage udvikler sig over tid og giver anledning til eftersmag. Sammenlign så med f.eks. en mild ost som havarti, der ofte har færre smagsnoter.

Mad, der har hhv. lav og høj opfattet kompleksitet – altså mad, der smager enten meget simpelt eller meget sammensat – værdsætter vi ikke lige så højt som mad, der ligger mellem lav og høj opfattet kompleksitet. En meget simpel smag kan virke endimensionel og kedelig på os, og et meget sammensat smagsindtryk kan virke rodet eller svært at identificere.

Med andre ord: Vi kan bedst lide mad, der smager og dufter af flere forskellige ting – men ikke for mange forskellige ting, og heller ikke for få. 

Alle mennesker, børn og voksne, har deres egne sammenhænge mellem opfattet kompleksitet og værdsættelse af det, vi spiser og drikker. Hvis man f.eks. er vant til at spise mad, der smager meget komplekst og sammensat, kan man bedre lide den slags mad end mad, der ikke har så mange smags- og duftnoter. Modsat vil en person, der ikke er vant til komplekse smagsindtryk, ikke umiddelbart sætte så stor pris på mad, der smager komplekst.

Men det kan ændre sig, nogle gange endda hurtigt: Undersøgelser har vist, at børn efter ganske få møder med mere komplekse madvarer ændrer sig på samme måde som voksne: De begynder at sætte større pris på mere komplekse smage. 

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Per Møller er fhv. lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Han er ekspert i sanserne, og hvordan neuropsykologiske fænomener regulerer vores smagsoplevelse, appetit og fødevarevalg.