Et formidlingsprojekt om vild mad

Madkundskab

Natur/teknologi

Mellemtrin

Forfattere: Julia Sick | Redaktør: Cathrine Terkelsen

Vertikale faneblade

Aktivitet

Efter sanketuren skal eleverne fordybe sig i en specifik plante og gennem forberedelse af en præsentation, og formidling af denne, øge deres viden om vilde spiselige planter og planternes anvendelsesmuligheder i madlavning.

Aktivitet

Gruppearbejde:
I grupper skal eleverne udarbejde et formidlingsprojekt om vild mad.
Grupperne skal hver især udvælge en spiselig vild plante.

Introducer opgaven: Eleverne skal lave en undersøgelse af den udvalgte vilde plante, udarbejde et produkt og formidle deres viden for klassen. Præsentationen udarbejdes og formidles via et udvalgt medie (fx Planche, video, PowerPoint, Prezi eller andet…)

Præsentationerne kan med fordel indeholde følgende fokuspunkter:

Informationer om hvornår planten er i sæson.
Information om hvilke sankelandskaber planten hører til.
En beskrivelse af plantens sensoriske egenskaber (beskriv den med alle dine sanser – evt. via kopiark).
Et tryk af den vilde plante (Se vejledning her).
En udviklet opskrift, hvori planten indgår.
En række forslag til plantens øvrige anvendelsesmuligheder i madlavning.
Refleksioner over, hvad I vil bruge jeres viden fra forløbet til fremadrettet.

Lad eleverne præsentere for klasse. Tildel hver gruppe en responsgruppe, så de giver hinanden feedback på fremlæggelserne og selv aktivt lytter til gruppens inddragelse af de oplistede fokuspunkter.

Fælles: Kig på billedet af den mindmap, som I lavede i aktivitet 1 og se, om I nu kan tilføje endnu flere planter hertil.

Fælles: Reflekter over og diskuter, hvad I vil bruge jeres viden fra forløbet til fremadrettet.

Hvordan kan I viderebringe jeres viden til andre?

Forberedelse

Eksempler på noget af den vilde mad, som man kan finde i naturen:

Januar, februar, marts og april: ramsløg, tang, vandkarse, fuglegræs, løgkarse, almindelig syre, brændenælder, mælkebøtte eller skovsyre.

Maj: bøgeblade, mælkebøtte, vild timian, bellis, bøg, fuglegræs, hyrdetaske, mælkebøtte, lind eller vandmynte.

Juni: bellis, hyldeblomst, skovjordbær, skovsyre, hybenrose, hyldebær, lind, mælkebøtte, strandsennep, vandmynte eller almindelig syre.

Juli: Brombær, hindbær, hybenrose, kornblomst, løgkarse, salturt, brandnælder, valnødder eller vellugtende kamille.

August: brændenælde, kornblomst, brøndkarse, brombær, havtorn, hindbær, skovmærke, skovsyre, strandsennep, vandmynte eller valnød.

September: vildæble, valnød, kantarel, bellis, brøndkarse, havtorn, hassel, kornblomst, skovsyre, brandnælder, vellugtende kamille eller vandmynte.

Oktober: Hasselnødder, valnødder, vildæble, ene, brombær, bøg, tang, havtorn, skovmærke, strandsennep, vandmynte, valnød eller tragtkantarel.

November: fuglegræs, peberrod, brøndkarse, kantarel, ene, bellis, vandkarse eller brandnælder.

December: Løgkarse, blæretang, skovsyre, tragtkantarel, fuglegræs eller ene.

Find fx en guide hos VILD MAD eller Claus Meyers Naturalmanak med øvrige forslag.

Læringsmål

At du kan undersøge en plante med alle dine sanser og beskrive plantens smag
At du ved, hvornår den udvalgte vilde plante er i sæson og hvilket sankelandskab den tilhører
At du ved, hvilket sankelandskab den tilhører og hvor den dermed kan sankes i den nære natur
at du kan formidle din viden om en spiselig vild plante
At du får kendskab til en række spiselige vilde planter og deres anvendelsesmuligheder i madlavning
At du kan reflektere over vilde planters anvendelsesmuligheder i madlavning

Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds-og vidensmål i fagene natur/teknologi og madkundskab:

Natur/Teknologi:

Fra kompetenceområdet Undersøgelse efter 4. klassetrin:

Eleven kan indsamle og bestemme dyr, planter, svampe og sten, herunder med digitale databaser
Eleven har viden om hovedgrupper af sten og enkel klassifikation af dyr, planter og svampe.

Fra kompetenceområdet Perspektivering efter 4. klassetrin:

Eleven kan relatere viden fra natur/tekonolgi til andre regioner
Eleven har viden om regionale forskellige og ligheder i natur og teknologi

Fra kompetenceområdet Perspektivering efter 6. klassetrin:

Eleven kan sætte anvendelse af natur og teknologi i et bærdygtigt perspektiv
Eleven har viden om enkle principper for bæredygtighed

Madkundskab:
Fra kompetenceområdet Fødevarebevidsthed:

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse
Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse
Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen
Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed

Fra kompetenceområdet Madlavning:

eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma
eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma
eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser
eleven har viden om sanselighed
eleven kan lave mad efter en opskrift
eleven kan udvikle opskrifter
eleven kan tilsmage og krydre maden

Du er her

Et formidlingsprojekt om vild mad

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Fag med Smag

Du er her

Et formidlingsprojekt om vild mad

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål