Spis 3-5 stykker frugt og grønt om dagen, hvis du er et barn mellem 4 og 10 år. Sådan lyder anbefalingen i et af de officielle kostråd, men det er under halvdelen af de danske børn, der spiser så meget grønt.
Nu viser en ny forskningsgennemgang, at børn kan bruge spil til at få mere frugt og grønt indenbords. Spil udviklet til formålet – hvad enten det er computerspil, brætspil, kortspil eller en helt fjerde slags – kan øge børns indtag af frugt og grøntsager, viser resultatet af forskernes review, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Food Quality and Preference.
Et forskerhold fra Københavns Universitet ledet af lektor Annemarie Olsen, Smag for Livet, har lavet det første større overblik over den forskning, der findes på området, for at vurdere, om spil rent faktisk virker. De har gennemgået 43 studier fra hele verden, der undersøger brug af spil og såkaldt ’gamification’, som har til formål at påvirke børns spiseadfærd.
”De fleste spil har succes med at ændre børnenes adfærd i den ønskede retning. Bl.a. ved at få dem til at spise større mængder frugt og grønt og øge deres viden om maden. De spil, der virker, har tilfælles at de kombinerer konkurrenceelementer som fx optjening af point med et overbevisende handlingsforløb, hvor spilleren typisk er en helt på en mission,” siger førsteforfatter Ching Yue Chow fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Spisevanerne følger os ind i voksenlivet
Et studie fra USA viser, at et fysisk spil, hvor 5-6-årige børn skulle hjælpe en superhelt med at besejre skurke ved at spise frugt og grønt, fik børnene til at indtage 66 % mere frugt og 44 % mere grønt i skolekantinen. Forældrene rapporterede også om større indtag derhjemme og større villighed hos børnene til at prøve nye slags frugter og grøntsager.
”Hvis du lærer at spise mere frugt og grøntsager som barn, ved vi, at denne adfærd vil fortsætte ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvordan vi kan ændre folks spisevaner allerede i barndommen. Og her tyder det altså på, at spil kan være et nyttigt redskab,” siger lektor og medforfatter Annemarie Olsen, Smag for Livet.
Hun mener, at det er oplagt at sammenholde erfaringerne med spil med de mere traditionelle tilgange, man typisk bruger til at ændre børns spiseadfærd, for at undersøge, hvordan man bedst bruger spil som værktøj.
Indre motivation i stedet for belønning
På det psykologiske plan er de effektive spil kendetegnet ved, at de giver børnene en følelse af, at de handler ud fra deres egen fri vilje, at de føler sig kompetente til at udføre de krævede handlinger, og at de er en del af et socialt fællesskab. Forskerne pointerer, at det netop er vigtigt, at spil designes på en måde, så de også skaber en indre motivation hos børnene og ikke kun er drevet af en belønning.
”Hvis belønning altid er det centrale i spillene, er der risiko for, at motivationen forsvinder, når man er færdig med spillet,” siger Ching Yue Chow.
Hun påpeger, at de fleste studier kun har undersøgt virkningerne på kort sigt, og at der er brug for at mere forskning af effekterne over længere tid.
Spil kan også få børn til at spise mere af det usunde
Forskerne har også kigget på forsøg med spil, der har haft til formål at få børn til at spise flere sunde eller usunde snacks. Sidstnævnte er såkaldte advergames, som virksomheder står bag for at promovere et bestemt produkt. Også her er der en tydelig effekt.
”Alle studierne på dette område viser, at disse spil omgående har en virkning på børnene, hvad enten det handler om at få dem til at spise sunde eller usunde snacks. Så man skal altså være opmærksom på, at spil også kan påvirke børns spisevaner i den negative retning,” siger Ching Yue Chow.
Omtalt i artiklen
Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.
Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.