Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Nysgerrighed får børn til at smage nyt. Foto: Stagbird.
    Nysgerrighed får børn til at smage nyt. Foto: Stagbird.

Du er her

Smag for Livet-forskning: Nysgerrighed får børn til at smage nyt

Søger...

Nyhed om forskning Madens smag, duft og udseende er vigtig for 10-12-årige. Men nysgerrigheden spiller en stor rolle, når børn skal beslutte, om de vil smage på noget nyt, viser netop udgivet forskningsstudie.

Især piger er drevet af nysgerrighed, når de vælger at smage på noget, de ikke kender. Det samme er drenge, men de er i endnu højere grad drevet af forventningen om, at det smager godt. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Smag for Livet.

Det er særligt bemærkelsesværdigt, at nysgerrighed er pigernes hyppigste begrundelse for at vælge at smage på noget, mener forskerne bag. Faktisk er det første gang, at forskning kan vise den sammenhæng.

Bag kortlægningen af de 10-12-årige børns begrundelser for at acceptere eller afvise forskellige madvarer står Julia Sick, Rikke Højer og Annemarie Olsen, alle tilknyttet Københavns Universitet og Smag for Livet. 

Studiet bygger på Julia Sicks specialeprojekt fra 2016. Resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrition og kan læses i sin fulde længde her (på engelsk). Du kan læse meget mere om projektet, resultaterne og forskernes kommentarer i denne artikel om studiet.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes. Hun er en af forfatterne bag bogen Madmodige børn, som er en populærvidenskabelig guide til forældre, der gerne vil inspirere børnene til at udvikle madglæde og mod på at prøve ny mad.

 

Cand. scient. i human ernæring

Julia Sick har fokus på, hvorfor børn afviser eller accepterer den mad, de gør, og på, hvordan nysgerrighed kan påvirke vores valg. Julia Sick er opvokset i Østrig, men bor nu i København.

Lektor, ph.d., kok

Rikke Højer Nielsen er kok og ph.d.

Under sin ansættelse i Smag for Livet har Rikke Højer Nielsen gennemført et ph.d.-studie om børns smagslæring, Smag for Fisk, i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon og Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.