Æblets smag og forskellige sorter

Madkundskab

Mellemtrin

Forfattere: Kirsten Marie Pedersen, Cathrine Terkelsen | Redaktør: Thomas Brahe

Vertikale faneblade

Aktivitet

I denne aktivitet skal eleverne få kendskab til og viden om æblet, forskellige æblesorter og æblets opbygning. Eleverne skal undersøge æblets smag ud fra de fem grundsmage og udvikle en oversigt over retter, drikke og snacks med æbler. Aktiviteten er grundlag for, at eleverne i aktivitet 2 kan undersøge og vurdere æblets smag sammen med smage fra krydderier, krydderurter og råvarer og i aktivitet 3 kan udvikle eller omfortolke en ret med æbler.

Aktivitet

Introduktion og undersøgelse af æblesorters smage:

Læreren præsenterer eleverne for tre æblesorter: fx Ingrid Marie, Golden Delicious og Elstar. Æblerne bliver lagt i grupper på et bord.

”Her på bordet ligger der tre forskellige slags æbler. Man kalder det for æblesorter. Er der nogen, som kender navnet på en æblesort?...”

Eleverne inddeles i grupper på tre, og hver elev får tildelt ét æble. Det er vigtigt, at gruppens medlemmer tildeles et æble af hver sort, således at hver gruppe har tre æbler, som repræsenterer hver af de tre æblesorter.

Uddel kopiark 1. Eleverne undersøger nu deres æble hver især. Deres observationer og erkendelser skrives ind i arket (kopiark 1). Når de skal til at smage, skæres æblet i både, så der også bliver smagsprøver til de øvrige gruppemedlemmer, som skal smage lidt senere.

Læreren går rundt mellem grupperne, taler med eleverne og støtter gennem samtale elevernes sproglige beskrivelser.

I grupperne taler eleverne om de tre æblesorters smag. Er der forskel på æblernes smag? Har vi brugt forskellige ord, og hvorfor? Smag på hinandens æbler. Hvordan sætter man ord på den forskel?

"I skal nu smage på hinandens æbler og diskutere, om der er forskel på smagen af de tre æblesorter. Måske er der fx forskel på æblernes sødme? Prøv at sammenligne de ord, som I har brugt til at beskrive smagen? Start fx fra oven af jeres kopiark og tal om de ord, som I har brugt til at beskrive æblernes duft – er der forskel på disse?"

Hver elev tildeles en post-it-seddel og vælger 1-3 ord fra hver kategori (kopiark 1), som skrives på deres post-it. Læreren hænger tre A3 ark op i klassen, som repræsenterer hver æblesort. Eleverne klistrer deres post-it-sedler på plakaterne, som matcher deres æblesort. Plakaten kan bruges ved aktivitet 2 og aktivitet 3.

I plenum tales om undersøgelsen og om forskellen på de tre æblesorter. Læreren kan forklare, at Elstar er en krydsning mellem Ingrid Marie og Golden Delicious.

Undersøgelse af æblets anvendelsesmuligheder og retter med æbler:

På baggrund af analysen skal eleverne nu udvikle en oversigt over de retter, drikke, snack eller andet, som æblet bruges til. Læreren støtter elevernes arbejde med oversigten gennem samtale. Opgaven kan understøttes med billeder af retter eller filmklip med æbler. Eleverne kan bruge internettet til søgning. Hver gruppe udformer en oversigt ud fra skemaet i kopiark 2.

Forslag til dialogspørgsmål:

Hvornår spiste I sidst en ret med æbler?
Var det en salat?
Var det en dessert?
Hvem i din familie laver mad med æbler, og hvilken ret laver de?

Klik her for at springe videre til aktivitet 2 i forløbet om æbler.

Forberedelse

Print kopiark 1 – der skal være nok til hver elev
Print kopiark 2 – der skal være ét til hver gruppe.
3 stk. A3-ark (hvidt karton)
Post it-sedler – der skal være én post-it til hver elev.

Aktiviteten bør indgå i årsplanen om efteråret eller vinteren, hvor danske æbler er i sæson.

Klassen kan besøge en æbleplantage og selv plukke æbler eller besøge en klassekammerat, der har et æbletræ. Ved besøget kan der sættes fokus på, hvorfor Danmark er et af de bedste steder at dyrke æbler, der har en nuanceret smag (se mere under uddybende).

Indkøb

Æblesorterne: Ingrid Marie, Golden Delicious og Elstar. Andre sorter kan også anvendes. Antal afhængig af klassen størrelse, men der skal minimum være ét æble til hver elev. Kopiark er tilpasset til, at øvrige æblesorter kan tilføjes.

Læringsmål

Aktiviteten er grundlag for, at eleverne i aktivitet 2 kan undersøge og vurdere æblet smag sammen med smage fra krydderier, krydderurter og råvarer og i aktivitet 3 kan udvikle eller omfortolke en ret med æbler. Over for eleverne kan følgende læringsmål tydeliggøres:

At du kan undersøge æblets smag.
At du kan beskrive æblets smag – herunder grundsmage, konsistens og aroma.
At du kan kende forskellige æblesorter.
At du kan vurdere forskellen på forskellige æblesorters smag.

Fra Fælles Mål sigtes mod følgende færdigheds- og vidensmål:

Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed

Råvarekendskab:

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse
Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse

Kompetenceområdet: Madlavning

Smag og tilsmagning:

Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma

Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma

Uddybende

Vildæbler har været kendt i Danmark siden oldtiden, det viser fund fra bopladser.

Vildæbler har en sur smag. Kilder viser, at man i Danmark begyndte at dyrke æbler med en sød smag i middelalderen. Æblerne var attraktive og blev dyrket i frugthaver, som blev kaldt abildgårde. Senere oprettede konger og adelen større haver med æbler. Æblerne var populære. De kunne holde sig i lang tid, kunne tørres eller gemmes som most. Æblerne var også en slags medicin. Det er stadig et godt råd at spise revne æbler efter opkastning.

Landbrugs- og skolereformer samt oprettelse af haveforeninger var årsag til, at æbletræer blev plantet og dyrket på gårde, i haver og kolonihaver. På universiteterne blev der oprettet særlige afdelinger, der forsker i æblet og æblesorter. Frugthaven Pometer, der ligger ved Taastrup, hører under Københavns Universitet.

Det danske klima med kolde vintre, et forår med lidt frost i den periode hvor æbletræerne blomstrer samt en varm sommer, giver æbler med en god balance mellem den søde, sure og bitre smag.

Mange af de gamle æblesorter, som fx Bodil Neergaard og Pederstup, bliver kun dyrket i de private haver. De nye æblesorter som Elstar, Aroma, Jonagold og de gamle sorter som Gråsten, Ingrid Marie og Belle de Boskoop bliver dyrket i plantager og solgt i butikker.

Ingrid Marie-æblet

Ingrid Marie-æblet er en fynsk æblesort. Æblerne er flotte, røde og faste og bliver plukket midt i oktober. Ingrid Marie æblerne holder sig godt, når de bliver opbevaret kølig.

Æblet er opkaldt efter lærer Carl Madsens datter Ingrid Marie, der døde i 1908. Omkring 1910 opdagede Carl Madsen et lille træ i sin have. Fem år efter bar træet æbler for første gang, og æblet fik navnet Ingrid Marie til minde om datteren. I 1959 blev træet fredet. De sidste rester af træet kan ses i lærer Madsen have I Høed, nær Glamsbjerg på Fyn.

Yderligere æble-aktiviteter

Arbejd mere med æblets smag i dansk i aktiviteten Æble-haiku.

Arbejd mere med æblet i kristendom i aktiviteten Lidt for lækkert – Æblet, syndefaldet og smagen.

Vi kan i øvrigt anbefale følgende øvrig litteratur om æbler

Else Marie Boyhus (2004). Æbler i det danske køkken. Lindhardt og Ringhof
Karen Syberg (2007). Æblets fortælling. People's Press.

Du er her

Æblets smag og forskellige sorter

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Indkøb

Læringsmål

Uddybende

Ingrid Marie-æblet

Yderligere æble-aktiviteter

Vi kan i øvrigt anbefale følgende øvrig litteratur om æbler

Fag med Smag

Du er her

Æblets smag og forskellige sorter

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Indkøb

Læringsmål

Uddybende

Ingrid Marie-æblet

Yderligere æble-aktiviteter

Vi kan i øvrigt anbefale følgende øvrig litteratur om æbler