Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Kan man lære noget af at smage på en laber larve, spørger klummeskribent Jonatan Leer.
    Kan man lære noget af at smage på en laber larve, spørger klummeskribent Jonatan Leer. Foto: Knud Winckelmann - CC-BY-SA-3.

Du er her

Smagsklummen: Kan man lære noget af at smage på en laber larve?

Søger...

Blogs og klummer Med Matador Mix Mysteriet kan vi opdage, at hverdagen også er fuld af smag, mener denne uges klummeskribent, Jonatan Leer.

Langt de fleste ting, vi spiser, tænker vi ikke ret meget over. Den halvdårlige kaffe på arbejdet, som vi rituelt lapper i os med timelig genopfyldning. Den udbragte skinkepizza, som spises over en politisk debat med familien. Det fireogtredivte popcorn, som konsumeres i biografens mørke, mens en superhelt redder verden.

I alle disse almindelige spisesituationer sætter vi ikke ord på smagen. Kun hvis smagen afviger radikalt fra det vante, råber vi op om den. Fx når den nye praktikant har lavet en alt for stærk kaffe! Eller hvis der er kommet sukker på det fireogtredivte popcorn!

Hverdagens smagsoplevelser

For det meste er der kun særligt fokus smag og italesættelsen af den, når man skal til vinsmagning eller på en fin restaurant, men ikke i alle hverdagens store og små oplevelser på tungen.

Jeg prøvede for nogle år siden at vende dette på hovedet, da jeg ved Århus Food Festival lavede en Matador Mix blindsmagning - under titlen Matador Mix Mysteriet. Her skulle en frivillig med bind for øjnene smage en bid af et udskåret stykke Matador Mix og beskrive det så godt, at et publikum kunne gætte, hvad det var for et stykke. Og det vel at mærke uden at bruge ord som lakrids, vingummi osv.

Det var faktisk ret svært for hovedparten af publikum – også sværere end de fleste havde regnet med. Mange fik således øje for, at de havde kastet enorme mængder matadormix ned uden at smage så meget efter, at de kunne sætte ord på de forskellige smagsindtryk. Flere bedyrede, at slikspisning aldrig ville blive det samme efter den oplevelse.

Smagen er her, der og alle vegne – ikke kun til vinsmagning.

Omtalt i artiklen

Docent, ph.d. - Mag.art.

Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.

Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.

Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.

Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.