“Det er lidt sjovt, når man smager i stedet for at spise, så vækker maden jo ligesom minder - dét har jeg aldrig rigtig tænkt over før.”
”[Det bedste jeg har lært i Smag for Livets smagsklasser er] hvordan man smager, og hvad jeg skal gøre for at få den smag, jeg vil have.”
“Nu ved jeg, hvad forskellen er på at spise og at smage.”
Sådan siger tre skoleelever, der har deltaget i undervisning, som har fokuseret på smag som emne og brugt smagsoplevelser som vej til læring. Alle giver de udtryk for, at undervisning kan noget særligt, når den tager udgangspunkt i smag.
Netop det har forsknings- og formidlingscenteret Smag for Livet arbejdet med siden centrets opstart 1. juli 2014. Centret blev etableret med støtte fra Nordea-fonden for at ’gøre madens smag til central drivkraft for livsglæde, sundhedsfremme, læring, dannelse og madhåndværk med det formål at skabe muligheder for et bedre og rigere liv for den danske befolkning’, som det udtrykkes i centrets formålsbeskrivelse.
I Smag for Livets netop udgivne egenvurdering fremgår det, at centret har opfyldt de konkrete mål og mere til. Det gælder særligt ift. at bruge smag som læringsværktøj, som katalysator for tværfaglig forskning og som motivation til at inddrage børn og unge i bred faglig formidling.
Centrets aktiviteter har været inddelt i tre hovedområder, Læring, Gastrofysik og Håndværk, samt en bred folkelig formidlingsindsats. I egenvurderingen er disse områder enkeltvis gennemgået og evalueret, og her følger de overordnede konklusioner.
LÆRING: Brug smag som både indhold og værktøj til læring
Smag for Livets undervisere og læringsforskere har arbejdet ud fra en hypotese om, at børn og unge gennem smagsundervisning, dvs. undervisning der handler om smag eller bruger smagsoplevelser som et virkemiddel til at lære om andre ting, kan tilegne sig såvel faglige kompetencer og viden som en nyttig indsigt i egne smagspræferencer. Det vil give børn og unge en bevidsthed om de valg, de træffer – om mad, smag og andre ting i livet – og dermed et grundlag for et godt og sundt liv.
Centrets undervisningsaktiviteter har ifølge egenvurderingen vist, hvordan smag kan bruges som motor til undervisning og læring i flere fag og uddannelser, og at børn og unge bliver klogere på deres egen smag som en mulighed og ikke som en barriere.
”Når undervisningen tager udgangspunkt i smag, bliver eleverne aktive, sansende og arbejder eksperimenterende. Det åbner elevernes øjne for fagene på en helt ny måde, når man bruger smag i undervisningen og bygger på de æstetiske erfaringer, som eleverne får gennem smagen og sanserne,” siger lektor Liselotte Hedegaard, UCL.
Første resultat af denne indsats kom, da Smag for Livet i samarbejde med Kongeskærskolens lærere i foråret 2016 underviste alle skolens elever fra 0.-8. klasse om eller gennem smag i alle deres fag.
Herefter gennem forsknings- og udviklingsarbejde med en række udvalgte ’smagsklasser’, der skulle videreudvikle smagsdidaktisk praksis, dvs. hvordan man bedst bruger smag i sin undervisning, og hvor lærerstuderende blev inddraget i at udvikle tværfaglig smagsundervisning og undersøge effekten af dette på skoleeleverne. Og endelig i storskala med eksperimenterende undervisning af over 200 skoleklasser under Forskningens Døgn, hvor også forskere, studerende, kokke og kokkeelever bidrog til undervisningen.
På den baggrund har centret skabt, testet og udviklet en lang række undervisningsmaterialer om og gennem smag, der gør brug af den udviklede og afprøvede smagsdidaktik. En stor del af materialet er nu frit tilgængeligt som læringsmidler til folkeskolen i app’en Fag med Smag.
GASTROFYSIK: Gastrofysiske eksperimenter på gader og stræder afføder ny forskning
Når Smag for Livet har formidlet forskningsviden om smag på skoler, digitale platforme og ikke mindst festivaler, har formidlingsindsatsen samtidig skabt et afsæt for ny tværfaglig forskning i, hvad smag er, og hvordan man kan bruge den ny forskningsviden til både nye forskningsspørgsmål og til populærvidenskabelig formidling til børn, unge og voksne.
Her har gastrofysik – en videnskabelig disciplin, der undersøger, hvorfor maden smager, som den gør, og de generelle egenskaber ved madens bestanddele og gastronomiens mekanismer – været særlig anvendelig.
Gastrofysik var et spirende forskningsfelt, da Smag for Livet startede, men havde allerede vist sig som et stærkt værktøj til formidling af viden om mad og smag og til at gøre naturvidenskaben tilgængelig og spændende for børn og unge. Det potentiale har centret forløst ved at bruge gastrofysikken på tværs af forskning, formidling og undervisning, bl.a. i Smag for Livets gastrolaboratorium, som er en mellemting mellem et køkken og et laboratorium. Kombinationen gør det muligt at arbejde med både mad og forskning på en måde, der inspirerer til at undersøge og eksperimentere.
I gastrolaboratoriet har gastrofysikkens undersøgende og involverende tilgang til smag og mad skabt rammer, der tænder for nysgerrighed, smagsmod og praktisk arbejde med smagen. Her har folkeskole- og gymnasieelever, madkundskabslærere og kokkeelever fået mulighed for at udvikle deres faglighed og praksis med hjælp fra naturvidenskabelige forskere og formidlere.
”Naturvidenskabelige spørgsmål bliver meget mere tilgængelige og til at forstå, når de handler om noget fra dagligdagen. Den mad vi spiser, og det vi kan opfatte gennem sanserne, når vi smager, er et meget vedkommende emne,” siger Morten Christensen, gastrofysiker og postdoc i Smag for Livet ved Syddansk Universitet.
Samarbejdet mellem gastrofysikerne og de unge har ført til nye tilberedningsteknikker, opskrifter, formidlings- og undervisningsaktiviteter om smag. Der er udviklet nyskabende formidlingsevents og undervisningsforløb på tværs af fagligheder og praksisser, som har nået og inddraget meget brede målgrupper, der har sanset og oplevet sig til ny viden om smag. Samtidig har Smag for Livet publiceret en lang række forsknings- og formidlingsartikler på baggrund af dette arbejde.
HÅNDVÆRK: Elever og studerende sætter ny viden i spil
En gennemgående præmis for Smag for Livets arbejde har været at integrere smag i uddannelserne og at inddrage børn og unge i arbejdet ved at lade dem formidle de oplevelser og den viden, de tilegner sig gennem projektet, især med fokus på madhåndværket.
Særligt studerende ved ernærings- og sundhedsuddannelserne på PH Absalon, fødevarestuderende på Københavns Universitet og madkundskabslærerstuderende ved UCL har vist eksempler på, hvordan denne tilgang motiverer og skaber mulighed for at sætte sin faglighed om mad og smag i spil blandt børn, unge og køkkenprofessionelle. De har bl.a. udviklet opskrifter, film, undervisnings- og formidlingsmateriale om mad og smag i samarbejde med andre fagligheder og indarbejdet det i deres egen praksis. Et særligt fokus har været fødevarer fra havet som tang, vandmænd og blæksprutter.
Med legater og udnævnelser af Smagsambassadører er Smag for Livet nået endnu længere med at inddrage unge ildsjæle. Blandt dem er også antropologstuderende, kunstnere og kokkeelever. De har alle samarbejdet med flere fagfolk i Smag for Livet og sammen med dem formidlet videnskaben og håndværket bag smag ud til den brede befolkning. Det er forventningen, at alle Smagsambassadørerne fortsat vil bringe deres viden og kompetencer omkring smag ud i deres eget liv og ud til andre gennem deres kommende praksis.
FOLKELIG FORMIDLING: Alt er gjort frit tilgængeligt for andre
For at bringe Smag for Livets metoder og resultater i spil blandt endnu flere, har centret skabt en digital vidensdatabase om smag på www.smagforlivet.dk. Hjemmesiden fungerer som en tværfaglig og lettilgængelig vidensportal om smag med film, artikler, eksperimenter, opskrifter m.m., som alle kan bruge – både derhjemme, på uddannelserne og i de professionelle køkkener. Den indeholder desuden lærings-app’en Fag med Smag, som henvender sig specifikt til undervisere, som hermed får hjælp og inspiration til at folde skolens fag ud gennem smag.
Centret har desuden udgivet en serie gratis e-bøger til specifikke målgrupper, herunder forældre, lærerstuderende og folk med interesse for naturvidenskab, pædagogik og antropologi. En af e-bøgerne, Madmodige børn, er et evidensbaseret idekatalog til forældre, der gerne vil støtte deres børn i at udvikle madglæde, spise varieret og prøve ny mad. Bogen er indtil videre downloadet over 13.000 gange.
Hertil kommer, at Smag for Livet har været til stede på en lang række festivaler, til Folkemødet, foredrag, seminarer og meget andet, hvor man som gæst har kunnet lege og lære med, når forskere, kokke, undervisere, elever og studerende har inviteret børn og voksne på smagsoplevelser og -eksperimenter.
Smag for Livet fortsætter
På baggrund af centrets hidtidige resultater har Nordea-fonden besluttet at fortsætte med at støtte centrets arbejde. Over de næste tre år skal centrets forskere og faglærere bruge smagen til at skabe en stærk forbindelse mellem forskellige fag; mellem videnskab og håndværk; mellem forskning, undervisning og praksis; og mellem uddannelse og erhverv.
Særligt skal centret arbejde endnu mere sammen med de fødevarefaglige erhvervsuddannelser i en ny, tværfaglig konstellation, hvor fire erhvervsskoler på tværs af landet er centrale partnere.
Det overordnede mål er at skabe bedre muligheder for børn og unges sundhed og tro på egne evner. Det skal ske ved at skabe positiv forandring i deres læring og hverdag. Konkret skal centret f.eks. involvere kokkeelever og lærerstuderende i at lave undervisningsforløb og tage ud på madfestivaler og andre events for at lade især børn og unge eksperimentere og lære gennem deres smag.