Her op under jul strømmer minderne om tidligere juledage og -aftener frem. Både de fortryllende og dem, hvor alt gik galt. Dem fra barndommen, dem fra ungdommen, dem fra voksendommen. Dem, som foregik derhjemme og dem, der fandt sted langt væk fra det trygge barndomshjem.
For mig er mange juleminder forbundet med smagsoplevelser. Bestemte smage får julestemning ind i kroppen igen. Den første æbleskive. Det første stykke marcipan. Den første 47’er. Disse smagsoplevelser bringer mig hver december tilbage til tidligere oplevelser af jul.
Det er dog ikke kun til jul, at smagen bringer os i kontakt med vores erindringsarkiv. Vi kender vel alle sammen oplevelsen af at smage eller dufte noget, der minder os om en anden situation, end den vi befinder os i. Fornylig smagte jeg et stykke slik, som jeg ikke havde smagt længe, og det bragte mig tilbage til en bestemt videoaften fra dengang, man havde videobånd.
Smagen af lykke
Den franske forfatter Marcel Proust er en af dem, der bedst har sat ord på sådanne oplevelser. Et sted beskriver han, hvordan han som voksen en kold og trist vinterdag blev budt på en kop te og en madeleinekage.
Madeleinekage er en buttet lille sandkageagtig kage med en karakteristisk riflet form. Synet af kage gjorde ikke noget særligt for ham, men da han dyppede kagen i teen og smagte på den, så skete der noget. En særlig lykkefølelse kom over ham, og pludselig blev han taget tilbage til sin barndoms somre på landet hos sin tante Léonie. Han plejede nemlig at komme ind til hende hver søndag morgen i sengen, og her fik han lov at smage et stykke af den madeleinekage, som hun altid spiste til morgenmad, efter hun havde dyppet den i sin lindete.
Det er ikke bare nærheden med tanten, han genoplever. Hele huset og landsbyen, som hun boede i, stiger op af hans tekop som følge af denne smagsoplevelse.
Det særlige hos Proust er, at det ikke er synet af kagen, der transporterer ham tilbage til dette lykkelige øjeblik, men smagsoplevelsen. Det minder os om, at smagssansen er en meget vigtig sans, der er tæt forbundet med de mest personlige dele af vore liv.
Okse i gelé
Proust var generelt meget interesseret i maden, som spillede en vigtig rolle i hans families liv i Paris omkring år 1900. Han har mange fantastiske beskrivelser, jeg er særligt betaget af en, som omhandler en ret, der omtales som okse i gelé. Det er familiens kogekones mesterstykke.
Hun tager selv ud i byen for at finde de mest perfekte kødstykker. Dem udvælger hun med samme omhu, som en skulptør vælger sin marmor! Det er en ret, der minder meget om en dansk sylte – blot med oksekød i stedet for svin. Den er ganske fremragende, så har man lyst til et alternativ til den traditionelle sylte på sit julebord, er dette et meget godt bud. Det er en kraftig og lidt arbejdskrævende ret, som både tager sig godt ud og smager forrygende. Den kan sikkert skabe nye smagsminder til dit erindringsarkiv.
Glædelig jul!
Omtalt i artiklen
Jonatan Leer er docent ved Professionshøjskolen Absalon. Tidligere var han postdoc på DPU, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet under Smag for Livet.
Jonatan Leer har forsket i smagspædagogik og madkultur. Han er særligt optaget af koblingen mellem mad og maskulinitet, samt af kulturelle repræsentationer af smag og mad.
Jonatan har forfattet ph.d.-afhandlingen Ma(d)skulinitet (2014) om maskulinitet i moderne europæiske madprogrammer. Endvidere har han publiceret adskillige artikler om madkultur og køn bl.a. Strange Culinary Encounters (Food, Culture and Society, 2015) og Madlavning som maskulin eskapisme (Norma: International Journal of Masculinity Studies, 2013). Jonatan er også redaktør af antologien Media Food, som udkommer i Ashgates Critical Food Studies-serie i 2016.
Jonatan har også forfattet mere end 50 populærvidenskabelige klummer om madkultur i bl.a. Magisterbladet og CO-Søfart samt i "Smagsklummen" på smagforlivet.dk, og han har en fortid som restaurantanmelder og kogekone.