Gå til hovedindhold
  • 2x på Risskov Gymnasium
    2x fra Risskov Gymnasium

Du er her

Samarbejde: Risskov Gymnasium Gastronauter

Nyhed 2x på Risskov Gymnasium udforsker begrebet smag ud fra kemisk og danskfaglig vinkel i tæt samarbejde med Smag for Livet.

2x på Risskov Gymnasium kan for tiden kalde sig ”Risskov Gymnasiums Gastronauter”. De er nemlig, i samarbejde med Smag for Livet, med til at udvikle og gennemføre nyt tværfagligt undervisningsmateriale om smag.

Gastronatuerne kommer til at arbejde med litteratur og film om smag såvel som konkrete smagsoplevelser, når klassens kemilærer Lone Berg og dansklærer Casper Thrane kombinerer de to fag. 

Sammen vil de bl.a. fremstille aromastoffer, udtrække farvestoffer fra frugt og grønt, smage sig igennem grundsmagene surt, sødt, salt, bittert og umami og besøge vores gastrofysikere i Gastrolab på Syddansk Universitet. Deres erfaringer vil blive omsat til videofilm, videnskabelige posters og essays.

Samarbejdet mellem Smag for Livet og 2x vil strække sig over hele skoleåret 2016/2017 og munde ud tre tværfaglige undervisningsforløb, hvor smag og smagsbegrebet er i centrum. Det igangværende forløb tager udgangspunkt i årstidens frugt og grønt, mens de næste to forløb omhandler smagen af chokolade og smagen af mælkeprodukter.