Rizza

Madkundskab

Mellemtrin

Udskoling

Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk | Redaktør: Cathrine Terkelsen

Vertikale faneblade

Aktivitet

En kvart agurk, to tomater, en skive pålæg, en lille portion spaghetti... Alle kender det – den overskydende mad, der ligger i køleskabet og somme tider ender med at blive smidt ud. Denne aktivitet skal introducere eleverne til retten ’Rizza’, der kan betragtes som 'et våben i kampen mod madspild i hjemmet'. Med rizza kan eleverne tilberede et velduftende og smagfuldt måltid med mad, der er blevet tilovers, og herigennem blive bevidste om, hvordan man kan anvende overskydende mad i madlavning.

Aktivitet

I plenum: Fortæl eleverne, at en af de typiske årsager til at mad smides ud er, at maden er blevet for gammel/fordærvet (ifølge analyse foretaget af Landbrug & Fødevarer og organisationen Stop Spild af Mad i 2013). Maden bliver altså ikke spist, inden den bliver for gammel.
Nu skal eleverne lære en helt særlig ret at kende, som på en nem måde kan forvandle den overskydende mad i køleskabet til en velduftende og smagfuld ret. På denne måde kan maden blive spist og nydt, inden den bliver for gammel.

Uddel opskriften på rizza, og introducer eleverne til rizzaen - en ret bestående af æg, rispapir og overskydende mad (mad, som er i overskud). Eksempelvis 1 tomat, 1 kogt kartoffel, en rest spaghetti.

Understreg de 3 vigtige regler for rizza, som står oplistet på opskriften.

Der skal indgå 1 rispapir, 1 æg og lidt salt.
Fyldet skal være overskudsmad. Er overskudsmaden råt kød eller rå fisk, skal det svitses på en pande, inden det anvendes som fyld i rizza. Husk at kød og fisk ikke må anvendes efter sidste anvendelse. Derfor er det vigtigt, at eleverne anvender deres viden om datomærkninger, når de vurderer hvilke fødevarer, der kan anvendes.
Der skal indgå mindst én smagsgiver. Fx krydderi, krydderurt, chili eller lignende. Opfordr eleverne til at dufte til og smage på de forskellige krydderier og urter, inden de anvendes, så de tager stilling til hvilke smage, de gerne vil have i deres rizza.

Hvis I ikke har arbejdet med krydderurter før, kan eleverne lære mere om krydderurter og deres smage i aktiviteten Krydderurtekiks eller i aktiviteten Krydderurter i fremtidens fødevarer.
I kan også finde videoen Sådan bruger du friske krydderurter i dine måltider her.

Gør eleverne opmærksomme på, at de skal holde nøje øje med rizzaen under tilberedningen. Fortæl dem, at det er helt ok, hvis rizzaerne ikke bliver perfekte første gang. Øvelse gør mester!

Klargør en fødevareudstilling, hvor eleverne kan finde fyld til deres rizza. Se forslag til fødevarer under forberedelse.

Parvis: Eleverne tilbereder hver sin rizza, men hjælper hinanden i par.

Parvis: Bed eleverne om at løse opgaven beskrevet på elevark 1. Her skal eleverne forsøge at udtænke, hvilke rizzaer de kunne have tilberedt med den mad, de selv har registreret som madspild i eget hjem i aktiviteten Registrering af overskydende mad. Opgaven skal altså få eleverne til at forholde sig reflekterende og kritisk til, hvilke smagfulde rizzaer de kunne have tilberedt med de registrerede fødevarer, inden disse blev glemt og endte som madspild.

Giv eleverne et stykke rispapir med hjem, og opfordr dem til at eksperimentere med rizzaer derhjemme. Bed eleverne om at dokumentere processen med billeder eller film. Når klassen mødes igen, fortæller de hinanden om deres eksperimenter/viser billeder eller film.

Hvad prøvede I at tilsætte til rizzaen?
Hvad virkede, og hvad virkede måske mindre godt? Hvorfor?
Hvad gjorde I for at få en god smag/aroma/tekstur frem i jeres rizza?

Eleverne er nu klar til at formidle deres viden videre til andre. I forløbets sidste aktivitet skal eleverne lære andre børn håndværket i at kunne tilberede smagfulde rizzaer med overskydende mad og herigennem give andre børn kendskab til, hvordan man kan få gode smagsoplevelser og samtidig mindske madspildet i eget hjem

Forberedelse

Til én rizza anvendes følgende ingredienser:

Et æg
Et stykke rispapir
Lidt salt og peber
Krydderurter/krydderier til at give smag
Overskudsmad (mad i overskud, fx fra aftensmaden).
Medbring eksempelvis overskudsmad hjemmefra, indkøb madvarer med stop-spild-af-mad-klistermærket eller indkøb nogle af de fødevarer, der typisk kunne ligge tilbage i jeres egne køleskabe og ende som madspild. Eleverne kan med fordel være med til at udpege hvilke fødevarer, der ofte er i overskud hjemme hos dem selv. Kig gerne på jeres registreringer af overskudsmad i hjemmet fra aktiviteten Registrering af overskydende mad i hjemmet.
Eksempelvis:
- Grøntsager
- Frugter
- Pålæg
- Mejeriprodukter
- Fersk kød og fisk (hvis der er tale om fersk kød/fisk, skal det tilberedes først)
- Rester fra aftensmaden – fx spaghetti, kogte kartofler, en skive kød

Læringsmål

Dette undervisningsforløb er udviklet og afprøvet i samarbejde med to 7. klasser, men det kan med fordel også gennemføres på øvrige klassetrin.

Læringsmål:

At jeg kender de 3 regler for en rizza
At jeg kan tilberede en rizza
At jeg kan eksperimentere med rizza og overskudsmad
At jeg kan forklare, hvordan man kan bekæmpe madspild i eget hjem, eksempelvis ved hjælp af rizzaer

Mål for undervisningsforløbet:

Fra fælles mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål fra faget madkundskab i dette undervisningsforløb:

Madkundskab 4.-7. klasse:

Hygiejne

Eleven kan vurdere mads holdbarhed
Eleven har viden om mikroorganismer

Kvalitetsforståelse og madforbrug

Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet
Eleven har viden om kvalitetskriterier for fødevarer

Madvaredeklarationer og fødevaremærkning

Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger
Eleven har viden om fagord og begreber og maddeklarationers og mærkningsordningers formål og struktur

Smag og tilsmagning

Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma
Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma

Madkundskab - valgfag - 7./8./9. klasse:

Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse

Eleven har viden om fødevarers fysisk-kemiske egenskaber, anvendelsesmuligheder og smag
Eleven har viden om kvalitetskriterier og produktionsforhold

Bæredygtighed

Eleven kan vurdere fødevareproblematikker
Eleven har viden om industriel fødevareproduktion

Eksperimenterende madlavning

Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning
Eleven har viden om sensorik og smag

Fødevareproduktion og madprojekt

Eleven kan kommunikere målrettet og kreativt om eget madprojekt
Eleven har viden om madkundskabsfaglige kommunikationsformer

Måltider og smag

Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider

Uddybende

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man altid finde de gældende retningslinjer for datomærkninger. Vis eleverne, at de kan finde denne slags informationer frem, ved at søge på fødevarestyrelsens hjemmeside.
Hvis eleverne ikke allerede har lært om fordærvende bakterier/mikroorganismer, kan dette med fordel udfoldes yderligere, så eleverne også lærer, at maden ikke skal spises, og bør smids ud, hvis den er fordærvet, da det kan betyde, at der er sygdomsbakterier til stede.

Anvendelige kilder:

Fødevarestyrelsen: Fordærvende bakterier, gær- og skimmelsvampe.
Fødevarestyrelsen: Sådan vurderer du, om maden kan spises efter ”Bedst før”
Fødevarestyrelsen: Sådan kender du forskel på datomærkninger på mad
Fødevarestyrelsen: Hvordan og hvor længe kan din mad opbevares?
Fødevarestyrelsen: Så længe kan din mad holde sig?
Fødevarestyrelsen: Sådan behandler du mugne fødevarer

Du er her

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Fag med Smag

Du er her

Rizza

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende