Jeg bliver jævnligt budt en Jelly Bean af mine børn. Nogle gange kaster jeg mig ud i det, andre gange orker jeg simpelthen ikke smagseksplosionen af bræk, bussemand, rådne æg, hundemad og andet godt.
De afskyelige smage er pakket ind i farvestrålende små sukkerbønner, der alle har et ’alter-ego’, der ligner på en prik, men som smager sødt og godt, som slik jo skal. Man kan fx vælge den orange og gamble mellem fersken og bræk, den grønne og stå mellem pære og bussemand eller de hvide og risikere smagen af vådservietter eller, til den mere humane side, kokosnød.
Det skaber høj intensitet og morskab, når bønnerne tages frem i et børnefyldt selskab, og risikovilligheden er stor: hvor mange gange kan det gå godt?
Smag for risiko
Men hvorfor fascinerer den ækle smag? Det kan næppe være chancen for få de lækre bønner (de fleste børn kunne nok komme til en pose Haribo uden den store postyr og uden at risikere at bananvingummien pludselig smagte af bræk). Fascinationen må ligge i at løbe risikoen; man ved aldrig, om det går godt eller skidt men vel også i den reaktion, der sker, når den lille sukkerbønne afsætter sine afskyelige smagsstoffer på tungen, og det afgøres, om man har tabt eller vundet.
Claude Fischler beskrev for mange år siden menneskets grundlæggende paradoksale forhold til mad i ’den altædendes paradoks’. Vi er nødt til at spise for at overleve, men spisningen kan også være forbundet med potentiel fare, ubehag og endda død. Det betyder, at vi konstant befinder os mellem neofili (lysten til nye fødeemner) og neofobi (frygten for nye fødeemner), mellem det kendte og det ukendte.
Jelly Bean-roulette inkarnerer på legende vis dette paradoks, og hver gang jeg skal vælge en af de små farvestrålende bønner, mindes jeg om det dilemma, man står overfor, hver gang en ny smag er på spil.
Omtalt i artiklen
Stinne Gunder Strøm Krogager er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Hun arbejder med mediebrug, særligt i forhold til mad- og hverdagspraksis.
I Smag for Livet undersøger hun, hvordan børn approprierer, kopierer og forhandler mediemadens modeller for smag og køn, samt deres fornemmelse for de æstetiske koder, som både køn og smag formidles igennem.
Tilføj kommentar