I samtaler med danske skolebørn i henholdsvis 4. og 9. klasse har jeg diskuteret mad og medier, mens vi spiste disse forskellige snacks (billedet). Vi spiste ikke bare løs, nej, nej – her herskede en fælles forståelse af en ufravigelig rækkefølge, som lækkerierne skulle indtages i.
Reaktionerne på snackene var meget forskellige. Patrick og Kevin på 10 stak øjeblikkeligt næsen helt ned i kanelgiflerne og udbrød et højt og langt nydelses-suk. Emma, Lea, Kathrine og Sophie på 15 år værdigede ikke snackene så meget som et blik. De ignorerede fuldstændig, at der stod farvestrålende og duftende lækkerier foran dem, indtil jeg spurgte, om de ikke havde lyst til at smage på sagerne.
De forskellige tilgange til snackene var sjove, men hvad der var mere interessant, var at grupperne på tværs af alder og køn var enige om, at der var denne ufravigelige rækkefølge, hvori man burde spise snackene: Grønsagerne skal man først igennem, så kan man gå videre til bærrene, dernæst kanelgifler og endelig når man til slikket.
Det usunde er den frydefulde belønning for at kæmpe sig igennem det sunde. De her pigers og drenges beskrivelser af, hvordan man bør spise, viser et tydeligt, kulturelt bestemt madhierarki, hvor det usunde ophøjes og det sunde er noget, man bare skal igennem.
Når vi siger til vores børn, at man kun kan få is, hvis man spiser sine kartofler, skoler vi dem lige netop i ophøjelsen af det usunde. Prøv at servere flødebollen som forret næste fredag, så børnene skal igennem den for at gøre sig fortjent til lasagnen.
Omtalt i artiklen
Stinne Gunder Strøm Krogager er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Hun arbejder med mediebrug, særligt i forhold til mad- og hverdagspraksis.
I Smag for Livet undersøger hun, hvordan børn approprierer, kopierer og forhandler mediemadens modeller for smag og køn, samt deres fornemmelse for de æstetiske koder, som både køn og smag formidles igennem.