Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Kombucha laves ved hjælp af en gær- og bakteriekultur kaldet SCOBY. Foto: Johanne Hvelplund
    Kombucha laves ved hjælp af en gær- og bakteriekultur kaldet SCOBY. Foto: Johanne Hvelplund

Du er her

Smagslågen - en podcast om fermentering: Kombucha

Søger...

Podcast Få et indblik i fermenteringens mangfoldige univers, når Johanne Hvelplund tager dig igennem forskellige fermenteringer. Hun vil med sin viden om gastrofysik og mikrobiologi fortælle om forskellige fermenteringer suppleret af andre entusiaster og eksperter. Denne gang besøger hun gastrofysiker Louise Beck Brønnum og laver kombucha.

Dette afsnit handler om kombucha, og hvordan fermentering kan få en almindelig sødet te til at smage helt fantastisk komplekst.

Louise Beck Brønnum og Johanne Hvelplund vil tage dig gennem processen bag kombucha-produktion og forklare dig årsagen til det lidt suspekte udseende, den såkaldte SCOBY har.

Kombucha er en fermentering i to trin, hvor der både bliver produceret alkohol og eddikesyre, og resultatet er et meget velsmagende alternativ til f.eks. vin.

Hvis du vil høre, hvordan man kan lave denne drik derhjemme, så lyt med, og bliver du inspireret, så prøv opskriften på kombucha her.

 

Omtalt i artiklen

Udviklingskonsulent

Johanne Hvelplund er udviklingskonsulent ved Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Hun har bl.a. stor indsigt i fermentering og skal videretænke fermenteringsværkstedet på Hotel- og Restaurantskolen. I Smag for Livet skal hun udvikle nyt undervisningsmateriale og står også bag podcasten Smagslågen sammen med Louise Beck Brønnum.

Cand.scient.food, smagsambassadør

Louise Beck Brønnum er videnskabelig assistent ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Hun har tidligere været leder af testkøkkenet ved Alchemist, en restaurant i København, og var også tilknyttet Nordic Food Lab på Københavns Universitet.

Louise Beck Brønnum blev i 2018 udnævnt til smagsambassadør i Smag for Livet.