Elisabeth Madsen, kokkeelev fra TechCollege i Aalborg, har vundet DM i Skills 2020 i faget Kok. Det skete i den forgangne weekend ved finalen i Bella Center.
DM i Skills er en konkurrence for de erhvervsfaglige uddannelser, hvor Danmarks bedste lærlinge og elever inden for 45 forskellige fag kåres. Skills-konkurrencerne finder også sted på europæisk plan og som et VM.
Elisabeth Madsen tager sin kokkeuddannelse på TechCollege i Aalborg og har været elev under bl.a. kokkefaglærer Simon Sørensen, som er en del af Smag for Livets ledelse. For tiden arbejder hun på Musikkens Spisehus, restauranten i Musikkens Hus i Aalborg.
I september vandt hun det nordjyske mesterskab for kokke- og tjenerelever sammen med Cecilie Bunk Pedersen, som også er kokkeelev og smagsambassadør i Smag for Livet.
Omtalt i artiklen
Simon N. Sørensen er uddannet kok og faglærer på gastronomuddannelsen ved TECHCOLLEGE i Aalborg.
Han er medlem af Smag for Livets centerledelse og koordinator i GastroLabCollege.
Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024) og deltager også i arbejdet med at revidere Gastronom - Lærebog for kok, smørrebrød og catering.