Opskrift Krydret omelet, der tilberedes i mange lag og rulles.
Ingredienser:
- 3 hønseæg
- 1 tsk. soya
- 1 tsk. sukker
- 1 knivspids salt
- 2 spsk. dashi
- 1 tsk. mirin
- Krydringen med soya, sukker, salt, dashi og mirin kan man eksperimentere med og finde frem til sin egen favoritsmag.
Fremgangsmåde:
- Pisk æggene sammen og vend alle ingredienser i æggene.
- Varm en pande med lidt olie og hæld et tyndt lag af æggemassen ud på den varme pande.
- Rul æggemassen på panden over til siden.
- Hæld et nyt tyndt lag æggemasse på panden og gentag proceduren indtil der ikke er mere æggemasse.
- Kom ”æggerouladen” på en bambusmåtte og form omeletten firkantet
- Skær omeletten ud i passende størrelser
Omtalt i artiklen
Faglærer, kok
Simon N. Sørensen er uddannet kok og faglærer på gastronomuddannelsen ved TECHCOLLEGE i Aalborg.
Han er medlem af Smag for Livets centerledelse og koordinator i GastroLabCollege.
Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024) og deltager også i arbejdet med at revidere Gastronom - Lærebog for kok, smørrebrød og catering.