Kort fakta :
Aronia, også kendt under de danske navne sortfrugtet surbær eller sortrøn, er en planteslægt i rosenfamilien med 2-3 arter af løvfældende buske, udbredt i det østlige Nordamerika. De dyrkes også herhjemme.
Omkring september modner de små, sorte aroniabær, som kan bruges i køkkenet til marmelade, grød, topping (i tørret form) eller til juice, smoothies, vin og snaps. Friske bær har en bitter smag, som mildnes ved kogning.