Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Udsnit af "Ane Gaihede skærer brød" af Christian Krohg og Emma fra det daværende 9.d. på Brøndbyøster Skole. Foto: Anne Bech
    Udsnit af "Ane Gaihede skærer brød" af Christian Krohg og Emma fra det daværende 9.d. på Brøndbyøster Skole. Foto: Anne Bech

Du er her

Smag i skolen giver handlemuligheder, inklusion og læring i flere lag

Søger...

Nyhed om undervisning Specialiseringsmodulet "Mad og smag i skolen – pædagogiske og didaktiske muligheder" har givet lærerstuderende viden om, hvordan smag kan bruges som didaktisk greb, som en støtte til elevernes trivsel og som en løsning på dilemmaer fra skolens hverdag

Hvad kan man lære med smagen af en tynd kop te, teksturen af en sprød gulerod eller at parafrasere skagensmalerier med brød, fisk, vin eller suppe i motivet?

Når det bliver frokostpause, er der så noget i vejen med chips og energidrik?

Hvem afgør, hvilke hensyn der skal tages til religion og allergier, når eleverne spiser noget?

Muligheder og dilemmaer fra hverdagen i skolen har mødt viden og forskning i et nyt specialiseringsmodul på læreruddannelsen, som er gennemført i september 2021. På modulet Mad og smag i skolen – pædagogiske og didaktiske muligheder har lærerstuderende arbejdet med didaktiske greb til at arbejde med æstetisk, sansende og undersøgende læring i alle skolens fag, ligesom de har udviklet handlemuligheder og et professionelt ståsted i situationer, hvor mad og smag er i spil.

Modulet er udviklet af Smag for Livets projektkoordinator Mikael Schneider samt underviserne Anne Torpegaard Festersen, Ellen Ravn Habekost, Majbritt Pless og Morten Christensen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Alle er tilknyttet forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, som gennem syv år har tilført relevante forskningsresultater til undervisningen i bl.a. madkundskab, fysik/kemi og kultur- og sprogfag.

Smag kan være didaktisk redskab og støtte klassens trivsel

Ideen med specialiseringsmodulet var at løfte den dokumenterede viden om smags potentiale som didaktisk og pædagogisk redskab ind i læreruddannelsen som en mulighed, der kan bruges på tværs af fag og i en række situationer i skolens hverdag.

”Smag og mad kan bruges både som et didaktisk redskab og som en dannende og fællesskabs-fejrende stund, hvor gode fælles oplevelser kan løfte det faglige udbytte og støtte op om klassens social trivsel,” siger Anne Torpegaard Festersen, adjunkt ved læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og læremiddelredaktør i Smag for Livet.

Specialiseringsmodulet var bygget op af didaktiske og pædagogiske dele, som de studerende kunne bruge i to arenaer:

1. I undervisningen, hvor smag kan åbne for nye måder at lære på, når eleverne arbejder undersøgende og med æstetiske læreprocesser.

Et eksempel er forløbet ”Smag på talemåderne” til indskoling og mellemtrin, som benytter smag til at udvide elevernes sproglige forståelse. Når eleverne får konkrete smagsoplevelser af f.eks. en tynd kop te, kan de øge deres bevidsthed om de sproglige udtryks- og forståelsesmuligheder, som talemåderne rummer – ikke kun med ord, men også med sanserne og mimikken.

”Når undervisningen tager afsæt i en smagsoplevelse, aktiverer det forforståelsen af emnet og virker samtidig inkluderende, fordi alle eleverne kan bringe deres daglige erfaringer med at smage i spil. Det skaber lige deltagelsesforudsætninger for alle eleverne,” siger Anne Torpegaard Festersen.

2. I spisepauser og frikvarterer samt ved fødselsdagsfejringer og andet, hvor eleverne spiser, eller hvor mad og smag er i spil på andre måder.

I disse situationer kan en lærer møde mange dilemmaer, når eleverne vælger, smager, bedømmer, eksperimenterer med, fravælger eller iscenesætter maden og fællesskaber omkring mad og smag, fremhæver Anne Torpegaard Festersen.

Skal det f.eks. påtales, hvis madpakken hver dag ender i skraldespanden eller bliver erstattet af en pose chips og en energidrik? Hvis ansvar er det, og hvem skal afgøre, hvad der er i orden?

På specialiseringsmodulet arbejdede de lærerstuderende med spørgsmål fra Smag for Livets Forældremødespillet, som sigter på at italesætte problematikkerne og lægge en fælles linje i klassen eller på skolen.

”Vores agenda var at give de studerende en opmærksomhed på vigtigheden af at agere professionelt i situationer, hvor man også personligt har en holdning. Dermed kan man beskytte sig selv som menneske og individ. Man hviler i sin profession og skal ikke lade sine personlige overbevisninger være argumentet for, hvordan man handler,” forklarer Anne Torpegaard Festersen.

Se mere:

Forældremødespillet

Undervisningsforløbet Smag på talemåderne

Undervisningsforløbet En bid af danskfaget - Smagen af billedanalysen

Omtalt i artiklen

Projektkoordinator

Mikael Schneider er Smag for Livets projektkoordinator og en del af centrets ledelse. Hans rolle er at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab. 

Læremiddelredaktør, lærer, cand.pæd.

Anne Torpegaard Festersen er ansat som læremiddeludvikler og formidler i Smag for Livet. Her har hun til opgave at udvikle og redigere læremidler, som skal bruges i bl.a. grundskolens undervisning. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.

Anne er cand.pæd. i generel pædagogik og desuden uddannet lærer med linjefag i idræt, matematik, samfundsfag og kristendomskundskab.

Lektor, master i sundhedspædagogik (MSU), lærer

Majbritt Pless er lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab.

Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab.

Lektor, ph.d.

Morten Christensen er ph.d. i molekylær biofysik fra SDU. Han er brobygger i Smag for Livet, hvor han både bedriver forskning, udvikling af undervisningsmaterialer, brobygning og formidling. Han arbejder med gastrofysik og  har særligt fokus på formidling af smag og gastronomiens fysik og kemi til studerende på university colleges og elever på gymnasier, erhvervsuddannelser, og grundskolen.

Morten Christensen bruger køkkenet som et såkaldt GastroLab, som er en kombination af et køkken og et laboratorium.

Lektor, master i sundhedspædagogik, læreruddannet

Ellen Ravn Habekost er lektor ved Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab, sundhedsfremme og bevægelse. Ellen har opbygget et skolehavemiljø i Jelling og arbejder med dette, både i den ordinære undervisning på lærer- og pædagoguddannelse og i samarbejde med lokale daginstitutioner og en kostkonsulent. 

I Smag for Livet arbejder hun med at udvikle smag i relation til maddannelse og bæredygtighed.

Ellen arbejder også med smag og madlavning med mennesker med nedsat funktionsevne og driver sammen med sin mand Christian og parrets børn det lille husmandssted Bøgely med en lille aroniamark, brombær, hyld og slåen omkring hestemarken, nøddehegn ved fårefolden, lidt spisekaniner, høns og kyllinger, en bigård  og en bær-, frugt- og køkkenhave.

Lærer

Anne Bech er skolelærer og smagsambassadør i Smag for Livet, hvor hun gennem flere år har været lærer for en "smagsklasse" på mellemtrinet og siden udskolingen ved Brøndbyøster Skole. Her har hun udviklet og gennemført undervisning om og gennem smag i fagene dansk, madkundskab og natur/teknologi, mens Smag for Livets pædagogiske forskere har fulgt med. Anne Bech er nu lærer for en klasse på 9. årgang.

Anne Bech er udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde med eleverne.