Ellen Ravn Habekost er lektor ved Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab, sundhedsfremme og bevægelse. Ellen har opbygget et skolehavemiljø i Jelling og arbejder med dette, både i den ordinære undervisning på lærer- og pædagoguddannelse og i samarbejde med lokale daginstitutioner og en kostkonsulent.
I Smag for Livet arbejder hun med at udvikle smag i relation til maddannelse og bæredygtighed.
Ellen arbejder også med smag og madlavning med mennesker med nedsat funktionsevne og driver sammen med sin mand Christian og parrets børn det lille husmandssted Bøgely med en lille aroniamark, brombær, hyld og slåen omkring hestemarken, nøddehegn ved fårefolden, lidt spisekaniner, høns og kyllinger, en bigård og en bær-, frugt- og køkkenhave.