Vi er rigtig glade for at spise julemad til jul. Tænk på mængden af flæskesteg og and som indtages til juleaftensmiddagen sammenlignet med en hvilken som helst anden dag på året.
Og tilbehøret til kødet skal også være - ja, som det var sidste jul.
Der er med andre ord et væld af traditioner forbundet med den mad, vi spiser i juletiden. Maden, vi spiser, er således tæt forbundet med den ’fest’ vi deltager i til jul. Maden er med til at repræsentere de (ikke nødvendigvis religiøse) ritualer, som de fleste af os følger og holder af, uden måske at tænke nærmere over det
Og de fleste af os med en traditionel dansk baggrund kan rigtig godt lide den mad, vi spiser i juletiden – i hvert fald omkring juletid.
Dette er et interessant eksempel på hvordan den mad, vi holder af, er stærkt knyttet til de omstændigheder, vi har mødt maden under - såkaldt betinget indlæring. Til jul er vi sammen med folk, vi holder af, og den positive stemning i juletiden overføres til vores vurdering af den mad, vi spiser.
Et stærkt eksempel herpå er Kamilla Dahmens essay, "Min livret smager ad Pommern til", som beskriver hvordan en portion risengrød i hendes øjne forvandles fra hvid muselort til en tallerken af himlens magi.
Julen er sød
Vi spiser også betragteligt mere sukker og fedt i tiden omkring jul, end vi ellers gør. Dette faktum er formentlig forbundet med, at sød og fed mad tidligere var dyrt, og at der skulle specielle anledninger til for at indtage disse lækkerier.
Når vi kalder det "den søde juletid", mener vi ikke kun kirsebær og konfekt. Slægtninge og venner omkring julebordet kan også være søde, og den søde smag forbinder vi med noget positivt. Det skyldes, at vores trang til sødt er evolutionært bestemt, for sød smag betyder kalorier, og kalorier er gode for urmenneskets overlevelse.
Omtalt i artiklen
Per Møller er fhv. lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.
Han er ekspert i sanserne, og hvordan neuropsykologiske fænomener regulerer vores smagsoplevelse, appetit og fødevarevalg.