Grundtilberedning
Naturfag i produktion
Varekendskab
Tværfaglig
Forfattere:
Morten Christensen, Anne Torpegaard Festersen, Simon Sørensen, Liselotte Hedegaard, Karen Wistoft, Eva Rymann
Omeletten opfattes af mange kokke som en skøn klassiker. Den udfordrer kokkens praktiske færdigheder og bringer samtidig viden om råvarer og en interessant madhistorie i spil. I de rette hænder kan en omelet forvandles til en stor smagsoplevelse, hvis kokken formår at ramme den rigtige kombination af respekt for råvaren, tilberedningstid, temperatur og omelettens form og kontekst.
I dette undervisningsforløb går vi hele vejen rundt om omeletten. Eleverne skal arbejde med gastrofysisk og madhistorisk viden om ægget og omeletten igennem forskellige praktiske aktiviteter og opgaver. De inspireres til at italesætte og formulere velbegrundede og smagsreflekterede madvalg fra flere forskellige smagsperspektiver.
Forløbet er udarbejdet med selvstændige opgaver og aktiviteter, der kan supplere hinanden på kryds og tværs, men størstedelen af aktiviteterne kan også stå alene eller arbejdes ind i andre forløb.
Aktiviteter i forløbet
I den første aktivitet skal eleverne lære om æggets sammensætning, kvalitet og madtekniske egenskaber. Konkret introduceres eleverne til, hvordan et æg er opbygget, og hvilke dele et æg består af. Denne aktivitet skulle gerne give eleverne et fagligt fundament til at arbejde eksperimenterende med ægget i de følgende aktiviteter.
Fag Grundtilberedning, Naturfag i produktion, Varekendskab
Kompetenceområder
- Grundtilberedningsmetoder
- Fødevarers naturfaglige egenskaber
Grundtilberedning
Naturfag i produktion
Varekendskab
Denne aktivitet er bygget op af flere forskellige små øvelser. Øvelserne skulle gerne give eleverne en bevidsthed om, hvor mange forskellige faktorer, der spiller ind, når man skal tilberede den perfekte omelet.
Fag Grundtilberedning, Varekendskab
Kompetenceområder
- Grundtilberedningsmetoder
Grundtilberedning
Varekendskab
Når man tilbereder en omelet, er det ikke kun teknikken og kendskabet til råvarerne, der har stor betydning. Standarden for, hvordan en omelet kan tilberedes, ændrer sig fra kultur til kultur. I denne aktivitet skal eleverne med rundt i verden for at se, hvordan omeletten kan ændre sig alt efter kultur og kontekst.
Kompetenceområder
- Grundtilberedningsmetoder
- Sensorik og kvalitetskriterier
I denne aktivitet skal eleverne skrive en baggrundshistorie, som gerne skulle være med til at fuldende den perfekte smags- og helhedsoplevelse for deres gæster, når omeletten skal serveres. Teksten skulle gerne føre gæsten ind i lige præcis det univers og den stemning, som eleverne mener kan være en medvirkende faktor til at gøre et restaurantbesøget helt unikt.