Kan man blive bedre til at skrive og analysere litteratur ved at tygge, snuse og synke i dansktimerne i gymnasiet? Det har "Gastronauterne" - Casper Thranes klasse på Risskov Gymnasium - bevist, at man kan.
Gennem de seneste tre år har lektor Casper Thrane og hans elever undersøgt, hvordan elevers smagsoplevelser og viden om smagsbegrebet kan være med til at styrke deres enkelt- og tværfaglige kompetencer i dansk og kemi.
Nu har Casper Thrane føjet en ph.d.-titel til sit visitkort, idet han 3. december forsvarede sin ph.d.-afhandling "Smag som didaktisk element i stx-gymnasiets faglige samspil. Et effektfuldhedsstudie af dansk- og kemiklassers faglige samspil om, med og for smag".
Afhandlingen kan downloades her: Smag som didaktisk element i fagligt samspil.
Undervisningsmateriale og bøger om smag og litteratur
I Smag for Livet har Casper Thrane udviklet tværfagligt (dansk og kemi) undervisningsmateriale til STX med udgangspunkt i smag.
Han er medforfatter til lærebogen Livretter - mad i kunst og litteratur (2014) og til Smag#12: Smagen af vildt, som er rettet mod kokkeelever og andre elever og faglærere på de fødevarefaglige erhvervsuddannelser.
Find undervisningsmaterialet til gymnasiet her.
Download Smagen af vildt her.