Dild stammer formentlig fra Centralasien hvorfra den har bredt sig til middelhavsområderne. I dag vokser den vildt i Italien og Spanien. Den menes at kunne spores tilbage til overleveringer fra 3.000 år f. Kr. og er blevet brugt til at krydre fjerkræ med og som tilsætning til vine.
Navnet dild kommer fra oldnordisk dilla, der betyder at berolige.
Beskrivelse:
Dild tilhører de skærmblomstredes familie (Apiaceae) og er en 80 – 100 cm høj enårig plante med gule blomster. Den har sæson i forsommeren og i sensommeren. I forsommeren anvendes bladene til krydderi og i sensommeren anvendes hele planten (skærmdild) til syltning.
Dild trives bedst i fuld sollys og i næringsrig jord, som vandes ofte.
Sæson: juni - september.
Smagsnoter/aromaer
Dild har en aromatisk duft af anis, kommen og fennikel. Aromaen er flygtig og skal derfor tilsættes varme retter i sidste øjeblik.
Klargøring og opbevaring
Skylles og opbevares på køl med et fugtigt klæde.
Match med grøntsager, protein, bær og urter
Passer godt til salater, fisk, krebs, gravad laks og lam i dildsauce med rejer.
Kilde: Krydderier fra A til Z, Carl Th. Pedersen.
|
Her kan du hente skilte til urtehaven |