Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Chili sin carne
    Chili sin carne

Du er her

Chili sin carne m. wraps

Søger...

Opskrift Denne lækre vegetariske version af den velkendte ret chili con carne smager skønt og er nem at lave med børnene hjemme i køkkenet.

Chili sin carne

4 dl. hele hvedekerner

Krydderier og friske krydderurter

Chili

2 løg

1000 g grøntsager (fx gulerødder, kål, squash, rødbeder)

2 spsk. grøntbouillon

4 spsk. olivenolie

0,5 dl. vand

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

1.    Sæt kernerne i en gryde med vand og sæt den på komfuret. Kernerne skal koge indtil de er helt bløde. Husk at holde øje med, at der hele tiden er nok vand i gryden.

2.    skær grøntsagerne i små tern, eller riv dem på et rivejern

3.    Steg grøntsagerne i 4-5 minutter i olivenolie. Husk at røre i gryden

4.    Tilsæt de krydderier og krydderurter, som I selv har lyst til.

5.    Smag til med chilien ad flere omgange, mens retten koger. Så undgår du, at den bliver for stærk.

6.    Tilsæt hvedekerner og vandet, og kog igennem i 20 minutter

7.    Smag til med salt og peber.

 

Madpandekager (wraps)

2 æg

4 dl mælk

1 dl grahamsmel eller fuldkornshvedemel

3 dl hvedemel

1 tsk. salt

2 spsk. olie

 

Fremgangsmåde:

1.    Alle ingredienserne røres sammen

2.    Pandekagerne steges på begge sider på en pande. Vend dem i luften hvis du tør!