Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • lakridstagetes

Du er her

Lakridstagetes

Søger...

Kort fakta :

Hvad er tagetes for en plante?
I tropiske lande er Teagetes lucida kendt som en erstatning for den franske estragon, der ikke trives hvor jorden er for tør og mager. 
Oprindeligt blev den brugt i Aztekernes chokoladeopskrifter, og bruges den dag i dag i religiøse ceremonier, hvor den afbrændes som røgelse. 

Beskrivelse:
Planten er en etårig krydderurt, der bliver høj og ranglet med små uanselige orangegule kurvblomster og glinsende aflange blade. Den får i sommerens løb stande af gyldengule små blomster, der er ca. 1 cm i diameter. 

Tagetes skal forkultiveres, og kan gro på friland eller i drivhus, hvor den kan nå at sætte et modent frø. Den kan overvintre inde i havestuen, da den ikke kan klare sig i frost. 

Smagsnoter/aromaer:
Lakridstagetes bliver ofte blot brugt som en pynteplante pga. de fine blomster, men i køkkenet kan den anvendes som en krydderurt, og bidrager i den forbindelse med noter af anis og lakrids. 

Klargøring og opbevaring:
Plukkes, skylles og bruges helst med det samme. Den kan dog godt klare sig et par dage i køleskabet, men den vil hurtigt blive ”slatten”. 

Match med grøntsager/protein:
De fine lakridssmage gør sig især godt sammen med lam, kylling eller fisk, men prøv gerne at anvende den til chokoladedesserter eller i thai-inspirerede supper. 

Blomsterne er dekorative, men indeholder samtidig utrolig meget smag, og kan derfor anvendes som mere end bare pynt. 

Bladene anvendes ofte også tørrede i gryderetter og te, hvor de bidrager til en dyb og varm smagsnuance.

Kilder: havenyt.dk, aarstiderne.com, Gastronombogen (5. udgave)

Her kan du hente skilte til urtehaven

Hent et Lakridstagetes-skilt til urtehaven med QR-kode her.

Hent skilte til alle urtehavens planter her.