Smagsriget: Spil dig til mere madmod

Madkundskab

Mellemtrin

Udskoling

Forfattere: Sigrid Skouw Nielsen | Redaktør: Cathrine Terkelsen

Info:

Dette undervisningsforløb er forfattet af Sigrid Skouw Nielsen. Forløbet indeholder spillet Smagsriget, der er udviklet i samarbejde med Anja Suldrup Rasmussen.

Vertikale faneblade

Aktivitet

I denne aktivitet skal eleverne spille Smagsriget, et spil der omfatter sanserne, kreativitet, viden og mod. Igennem spillet er der mulighed for at vinde råvarekort, som til sidst skal bruges til at komponere et festmåltid. Efter spillet fordeles grupperne til at lave forret, hovedret eller dessert. Hver gruppe udvælger frugter og/eller grøntsager baseret på deres pointkort, som senere skal bruges at udvikle et festmåltid.

Aktivitet

Eleverne skal arbejde gruppevis i denne aktivitet, hvor de skal spille spillet Smagsriget og efterfølgende bruge deres viden om råvarerne til at planlægge og udvikle et festmåltid.

Inden aktiviteten går i gang, har læreren læst spillereglerne og forberedt 6 lukkede bøtter (eller flere) med smagsprøver på frugter og grøntsager til hver gruppe. Det er vigtigt, at eleverne ikke ved hvilke frugter og grøntsager, der er i bøtterne. Se forslag til bøtternes indhold under Forberedelse, hvor der også er en guide til klargøring af bøtterne.

Baggrundshistorien for spillet gennemgås i fællesskab. I historien fortælles det, at I gennem spillet skal hjælpe kokken med at indsamle råvarer til en festmiddag. Drøft hvad et festmåltid egentlig er?

Hvad karakteriserer et festmåltid?
Hvilke elementer indgår i en festmiddag?
Hvilke retter?
Hvad gør et festmåltid særligt i forhold til andre måltider?
Hvordan vil I beskrive rammerne for et festmåltid?
Hvad er vigtigt at overveje, udover selve maden? Tal gerne om, hvordan rammerne også har indflydelse på smagsoplevelsen..

Spillereglerne gennemgås for klassen, så der bliver fælles enighed om reglerne. Bliv f.eks. i fællesskab enige om:

Hvad og hvem der afgør, om en opgave i spillet er løst korrekt? Det anbefales at udpege en elev pr. gruppe, som er ansvarlig for spillereglerne.
Hvor uddybende et svar på en opgave behøver at være.

Der er udviklet denne lærervejledning, som måske kan være behjælpelig undervejs, hvis der opstår tvivl om, hvordan opgaverne løses i spillet.

Hver gruppe får udleveret et spil (spilleplade, spilleregler, pointort i form af madkort, terning, bøtter med smagsprøver), og hver elev finder selv en spillebrik (det kan være et viskelæder eller lignende - eleverne skal blot kunne kende forskel på brikkerne).

Grupperne spiller Smagsriget. Grupperne kan med fordel sidde forskellige steder, når de spiller spillet (eller sidde med god afstand til de øvrige grupper), sådan at de andre grupper ikke risikerer at se og høre, hvad bøtterne indeholder, inden de selv har smagt.

Når gruppen har spillet Smagsriget, giver læreren besked om, hvilken del af festmåltidet, som de senere skal stå for (i Aktivitet 3: Festmåltidet). Der skal arbejdes med udvikling af forret, hovedret og dessert. Hvis der eksempelvis er 7 grupper i alt, kan 2 grupper stå for forret, 3 for hovedret og 2 for dessert.

Forberedelse til aktivitet 3 - Eleverne begynder at komponere et festmåltid:

I gruppen viser hver spiller sine pointkor t frem for de andre (pointkortene viser forskellige frugter og grøntsager).

Gruppen skal nu udvælge en eller flere frugter og/eller grøntsager fra pointkortene, som de skal eksperimentere med og udvikle en ret med ugangspunkt i.

Det er vigtigt at huske eleverne på, at det skal ende med at blive en ret til et festmåltid, og derfor bør eleverne i deres planlægning overveje de ting, der blev diskuteret ang. et festmåltid tidligere. NB! Visse frugter og grøntsager er ikke til at få fat i, afhængig af sæson og dyrkning. Derfor skal valgte frugter og grøntsager godkendes af læreren. Eleverne kan også vælge at arbejde videre med den grøntsag/frugt, som de fordybede sig i i Aktivitet 1.

Inden eleverne går i gang med at eksperimentere med den valgte grøntsag/frugt i køkkenet, skal de på opdagelse for at finder inspiration til deres ret, og til hvordan man laver et godt festmåltid: F.eks. inspirerende billeder med flotte festlige anretninger af retter, opdækning til festmåltider, hvilke type retter der er passende til festmåltider osv.

Spring videre til Aktivitet 3: Festmåltidet, hvor eleverne skal begynde at arbejde ekeperimenterende i køkkenet med deres frugter/grøntsager.

Forberedelse

Print eller bestil spil:

Print spilleplade, spilleregler og pointkort(er kortene med madvarer på) til hver gruppe. Spillet kan også bestilles gratis i trykt form ved at skrive til kontakt [at] smagforlivet.dk (så længe lager haves). En tilsendt pakke består af 7 spilleplader.

Anskaf en terning til hver gruppe. Eleverne finder selv spillebrikker (fx viskelæder).

Læs spilleregler og indkøb råvarer:
Inden aktiviteten går i gang, har læreren læst spillereglerne og forberedt seks (eller flere) lukkede bøtter med smagsprøver på frugter og grøntsager til hver gruppe. Alternativt kan der også anvendes 6 små tallerkener eller skåle, som dækkes af eksempelvis et viskestykke. Det er blot vigtigt, at eleverne ikke ved hvilke frugter og grøntsager, der er i. Der handles minimum 6 forskellige frugter og grøntsager ind til spillet. Alt efter klassens mod på at smage nye ting, kan læreren vælge at udfordre eleverne i højere eller mindre grad. Der kan eksempelvis indgå en blanding af både velkendte og helt nye råvarer i spillet. Eksempelvis kan der også indgå nogle af de frugter og grøntsager, som eleverne arbejde med i forrige aktivitete. Hvis klassen er meget madmodige, kan læreren også vælge at indkøbe helt andre frugter og grøntsager. Se forslag i listen nedenfor.

Januar: Bøgehat (svamp), persillerod, græskar
Februar: Pastinak, peberrod, enokii
Marts: Hvidkål, jordskok, spirer
April: Koriander, lollo rossa (salat), rødbeder
Maj: Hvide asparges, rabarber, radiser
Juni: Fennikel, asparges (hvid og grøn), bladbede
Juli: Majroe, netmelon, kinakål
August: Aubergine, pak-choy, skorzonerrod
September: Hyben, glaskål, knoldselleri
Oktober: Kvæde, bladselleri, græskar
November: Chili, grønkål, portobello (svamp)
December: Rosenkål, savoykål, shiitake (svamp)
Forslag til sjove råvarer: Majroe, pak-choy, gurkemajerod, vandkastanjer (dåse), enokii (svamp), kinakål, kvæde, figen, kakifrugt, minikiwi, pawpaw frugt.

Støtte eleverne i at smage på noget ukendt:
Ved eleverne, at man faktisk ikke kun smager med smagsløgene på tungen, men at man bruger alle sine sanser, når man smager og vurderer maden? Følgende video om, hvordan man smager med alle sanser, kan måske inspirere eleverne og støtte dem i, hvordan man kan undersøge ukendte råvarerne ved brug af sine sanser. I kan se videoen herunder, eller finde den via Smag for Livets YouTube-kanal. Søg på ”Vi smager med alle sanser” eller klik her.

Begyndende forberedelse af festmåltid:
I aktiviteten skal eleverne bl.a. begynde at eksmperimentere med samt forberede deres del af et festmåltid, som de skal arbejde videre med i aktivitet 3. Som optakt til dette lægges der i aktiviteten op til, at eleverne drøfter, hvad der karakteriserer et festmåltid. For at inspirere elverne til det efterfølgende arbejde, kan de fx se følgende video, der viser, hvordan man kan folde servietter. Eleverne kan også selv gå på jagt efter inspiration til, hvordan man fx kan dække bord til et festmåltid. På denne måde kan eleverne også blive opmærksomme på, hvordan man også kan arbejde med rammerne omkring måltidet, der også kan have indflydelse på smagsoplvelsen.

Video:Homemade: Lær nemt at folde flotte servietter (https://www.youtube.com/watch?v=Q9EP47hjrOw)
Artikel: Samvirke:Sådan dækker man bordet korrekt: (https://samvirke.dk/artikler/traditioner-saadan-daekker-du-bordet-korrekt#slide-1)

Læringsmål

I denne aktivitet kan eleverne arbejde med følgende læringsmål:

Du opnår viden om hvordan du bruger dine sanser til at udtrykke smag, tekstur og aroma
Du kan udforske frugter og grøntsager med dine sanser og sætte ord på
Du opnår viden om, hvordan et festmåltid kan opbygges

Fra Fælles Mål (2019) sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål i forløbet:

Fra kompetenceområdet Fødevarebevidsthed:

Råvarekendskab:

Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse
Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse

Fra kompetenceområdet Madlavning:

Smag og tilsmagning:

Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma
Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma

Madens æstetik:

Eleven kan fortolke sanse- og madoplevelser
Eleven har viden om sanselighed

Fra Madkundskab - valgfag (fagformål for faget madkundskab som valgfag) sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål i forløbet:

Fra kompetenceområdet Fødevarebevidsthed.

Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse:

Eleven kan sammensætte velsmagende retter af givne fødevarer

Fra kompetenceområdet Madlavning.

Mål og struktur:

Eleven kan udvælge opskrifter og planlægge indkøb efter formål
Eleven kan strukturere madlavning fra idé til præsentation
Eleven har viden om praktisk planlægning af madlavning

Eksperimenterende madlavning:

Eleven kan eksperimentere med egne smagsoplevelser i madlavning
Eleven har viden om sensorik og smag

Fra kompetenceområdet Måltid og madkultur:

Måltidets værdier:

Eleven kan opbygge komplekse måltider ud fra formål
Eleven har viden om måltidsformål, -værdier og principper for opbygning af komplekse måltider

Måltider og smag:

Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider
Eleven har viden om sammenhæng mellem smag, madglæde og livskvalitet

Du er her

Smagsriget: Spil dig til mere madmod

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Fag med Smag

Du er her

Smagsriget: Spil dig til mere madmod

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål