Artiskokken (Cynara scolymus) er en prydplante samt en grøntsag, som kan benyttes i madlavningen. Artiskokken hører under familien Asteraceae (kurveblomsten). Du kan sammenligne udseendet lidt med en tidsel, da den faktisk også er i samme familie.
Beskrivelse
Artiskokken stammer fra middelhavslandene, og man mener at den blev dyrket blandt oldtidens romere. Planten er nærbeslægtet med tidslerne.
På artiskokken sidder blandende op af stænglen, og de er fligede og mørkegrønne på forsiden, mens de er mere grågrønne på undersiden. Ved alle fremspringene langs bladranden sidder der små torne. Blomsterne er samlet i enestillede kurve. Blomsterne på artiskokken er blåviolette, og er rigtig flotte.
Rodnettet på artiskokken består af en kraftigt pælerod, som bærer mange siderødder. Planten kan ikke overleve vinteren i DK, medmindre den er under beskyttede forhold som den kan tåle (tørke, veldrænet jord og massere af sol), som er et must for artiskokken.
Kendetegnene ved en moden artiskok er at de første dækblade begynder at stritte ud fra kroppen. Hvis først blomsterne på artiskokken begynder at udfolde sig, er det for sent, og blomsten bruges herfra som prydblomst.
Udover at artiskokken er en prydplante (pynte-plante), kan blomsterhovederne også bruges i madlavning.
Sæson: Sæsonen for artiskokker i Danmark er juli-september, men de kan fås som import året rundt.
Smagsnoter/aromaer:
Artiskokken har en cremet med en mild nøddeagtig smag, med en smule syrlighed i.
Klargøring og opbevaring:
En god artiskok skal helst være grøn, fast og må ikke være tørre i bladspidserne, også må de ikke være for store. Det kan godt være lidt besværligt at klargøre en artiskok. Klip bladende så langt ned du kan komme. Skær artiskokken over på tværs, så man kan se direkte ind i blomsten. Artiskokken skal gerne være så frisk, at man nemt med en ske, kan pille “hårene” ud. Herefter koges de med krydderurter af eget valg. Nogle spiser hele artiskokken, andre vælger kun at spise bunden.
Når man modtager artiskokker fra udlandet, vil de ofte være grillet og konserveret på glas.
Artiskokken opbevares bedst på køl og kan sagtens holde sig i 14+ dage.
Match med grøntsager, protein, bær og urter + klassiske retter:
Artiskokken er god at vende med smør. Man kan også gratinere en artiskok, den går også godt til fisk og vildt kød, da den milde nøddesmag passer godt til f.eks. artiskok suppe, med dampet torsk, æble og bacon.
kilder: haveabc.dk, fuglebjerggaard.dk
Her kan du hente skilte til urtehaven |