Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Peberurt

Søger...

Kort fakta :

Peberurten kommer oprindeligt fra Middelhavet, hvor den efterfølgende har bredt sig op gennem Sydeuropa, og derfra videre.

Peberurten er en 1-årig plante, og ligner til forveksling timian, med de små blade (ca. 0,5-1 cm) og blomsterne. Små lyse -eller mørkegrønne blade. Blomsterne er bittesmå og er en anelse lilla, og minder en smule om orkideer i formen. Stænglerne er lysegrønne til grønne, tværsnittet på stænglerne er firkantede.

En anden variant af peberurten er vintersar. Vintersaren er flerårig og bliver også mere grenet/træet i bundet af planten. Vintersaren bliver også lidt kraftigere i smagen. Fælles for sar er, at det er en steppeplante, og den gror derfor bedst tørt og med masser af sollys.

Smagsnoter/aromaer: 
Peberurt er stærk i smagen, og hvis du spiser et blad i frisk form, vil det begynde at stikke på tungen, næsten brænde. Peberurt er også bitter i frisk form. Den har en krydret og lidt parfumeret duft. Mange ville også forbinde den med timian, især ved duften. Men man kan godt kende forskel, for den dufter også lidt af peber. Peberurten er også lidt sød i duften. Den bliver nogle gange brugt i stedet for sort peber, da den selvfølgelig også minder om peber i smagen. 

Før i tiden, er peberurt blevet brugt til bl.a. diæter, da den virkede mættende og samtidig lettede fordøjelsen.

Klargøring og opbevaring: 
Efter plukning af peberurten, skylles den forsigtigt. Den opbevares i en bøtte med et stykke vådt papir eller klæde i bunden. Kan holde på køl et par dage. Men det er absolut bedst, hvis man har et urtebed eller en potte, som man hurtigt kan gå ud og plukke fra.

Match med grøntsager, protein, bær og urter: 
Peberurten er kendt for at blive brugt i bønneretter, og der har været snak om, at den skulle holde skadedyr væk, fx hvis man satte den tæt på bønner. Men den passer også rigtig godt til fisk, da den som sagt også i nogle tilfælde kan erstatte sort peber, som tit bliver brugt til dampning. Timian, oregano og basilikum ville være gode bud, på krydderurter som peberurten ville gå godt til. Den ville også egne sig til syltning eller marinader. Eller sødere grøntsager som gulerødder eller umami-smagen i tomater.

Kilder: foodandco.dk, growinghome.dk, kogebog.dk, urtegartneriet.dk

Her kan du hente skilte til urtehaven

Hent et Peberurt-skilt til urtehaven med QR-kode her.

Hent skilte til alle urtehavens planter her.