Forestil dig et tv-spot med en tyk mand, der står med et stykke pap, hvor han drysser sukker på, og idet han tager en bid, lyder de kendte toner fra McDonald’s reklamejingle, og voice-overen siger: ”Har du lyst til pap med sukker til frokost? Nej, vel. Drop McDonald’s.” Og kampagnespottet afsluttes af de genkendelige toner fra jinglen, men teksten er ændret til I’m hatin’ it…
Kampagnespottet er lavet af fem 9. klassespiger. Pigerne valgte at arbejde med dette billede af burgeren (blandt mange) og fik til opgave at lave en kampagne imod den.
De så den straks som en repræsentation af McDonald’s, og deres diskussioner viste, at de trak på en masse viden fra og om medierne, som de brugte på forskellige måder og ironiserede over.
De havde McDonald’s-reklamen liggende på rygraden og sang den gerne højt tilsat fagter og beatbox-lyde. Så tilsatte de deres viden om fastfoods tvivlsomme ernæringsværdi og krydrede med myter og vandrehistorier fra bl.a. YouTube om at fx McNuggets er lavet af hele kyllinger – næb, fødder, fjer og det hele inklusive.
Meget af vores viden om mad kommer fra medierne, men vi kan ikke altid pege på, hvor i medierne eller i hvilke medier, vi har forskellige informationer og vurderinger fra, hvis vi bliver spurgt direkte. Sætter man derimod folk til selv at ’producere’ fx en madkampagne, så bliver det klarere, hvor vores madviden kommer fra.
Denne undersøgelse viser også, at børn og unge ikke bare kender mediernes budskaber om mad, men også kommunikationens form. Endda så godt at de kan vende den på hovedet med ironi.
Omtalt i artiklen
Stinne Gunder Strøm Krogager er medieforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet. Hun arbejder med mediebrug, særligt i forhold til mad- og hverdagspraksis.
I Smag for Livet undersøger hun, hvordan børn approprierer, kopierer og forhandler mediemadens modeller for smag og køn, samt deres fornemmelse for de æstetiske koder, som både køn og smag formidles igennem.