Mennesker har forskellige smagspræferencer og spiser på forskellige måder i forskellige anledninger på forskellige tider. Det fænomen kalder forskerne bag en ny rapport for 'madmæssig mangfoldighed'.
Her har de undersøgt, hvilke forskningsmæssige perspektiver der ligger i madmæssig mangfoldighed, og hvordan madmæssig mangfoldighed bringes i spil i madkundskabsundervisningen i grundskolen og på læreruddannelsen.
Forskerne bag rapporten er en gruppe af sundhedspædagogiske og didaktiske forskere fra DPU ved Aarhus Universitet og lektorer i madkundskab fra landets seks professionshøjskoler fra Akademi for Madkundskabsdidaktik.
Anbefalinger til lærere om madmæssig mangfoldighed i undervisningen
Med rapporten ønsker forskerne at inspirere undervisere til at arbejde didaktisk med madmæssig mangfoldighed som en mulighed for elevernes læring om mad, smag og måltider.
Rapportens konklusioner er således samlet i følgende anbefalinger til madkundskabslærere og andre, der arbejder pædagogisk med mad, smag og måltider:
- At man underviser didaktisk reflekteret i madkundskab i, med og for madmæssig mangfoldighed – både hvad angår indhold og rammer for undervisningen.
- At man inddrager madkundskabsfagets Fælles mål og kompetenceområder i undervisning i, for og med madmæssig mangfoldighed og tydeliggør den intenderede læring for elever: Hvad skal eleverne lære, hvorfor og hvordan?
- At der skelnes mellem madmæssig mangfoldighed i relation til a) sundhedsfremme (inklusive sygdomme og mentale lidelser – man kan godt være mentalt eller somatisk syg og leve sundt), b) bæredygtighed og klimaomstilling og c) kulturel mangfoldighed.
- At madmæssig mangfoldighed bruges aktivt – ikke begrænsende – i madkundskabsundervisningen.
- At madmæssig mangfoldighed bruges til at sætte fokus på forskellige elevforudsætninger, -forventninger og -deltagelsesmuligheder.
- At der skabes rum for kreativitet og diversitet, hvad angår hensyntagen og forståelse for forskellige mad- og måltidsvalg.
- At man som madkundskabslærer afstår fra at italesætte specifikke spisemåder eller madvalg som ‘anderledes’ fra noget andet (eksempelvis vegetarmad som ‘anderledes’ fra mad med kød), men derimod italesætter de forskellige spisemåder som noget værdifuldt.
- At elevernes forskelligartede smagsoplevelser og madtraditioner inddrages i undervisningen for derigennem at skabe afsæt for dialoger om mad- og måltidskulturers diversitet med eleverne.
- At man som lærer erkender, at man har større handlekraft end eleverne i forhold til madvalg, og man derfor reflekterer over sine egne værdier såvel som de kulturelle værdier og normer, som afgør mulighedsrummet for madvalg, og ikke blindt reproducerer dem.
- At elevernes madvalg iagttages i spændingsfeltet mellem en række hverdagsdiskurser og for dem betydningsfulde dagsordener, og at disse diskuteres med eleverne.
- At måltidsfællesskaber bruges didaktisk reflekteret som ramme om undervisningen i, med og for madmæssig mangfoldighed.
- At måltidsfællesskaberne bruges til at skabe sociale meningsfællesskaber, der rummer elevernes individuelle mad- og smagsoplevelser samt deres kulturelle socialitet.
- At man som lærer tilstræber et forældresamarbejde, der åbner klasserummet for familiernes mad- og måltidskulturer, så de bliver integreret, og eleverne lærer om hinandens.
- At man som lærer reflekterer didaktisk over, hvordan ens egne personlige holdninger til fx dansk madkultur og andre landes mad- og måltidskulturer indgår i undervisningen.
Den fulde rapport kan downloades her: Madmæssig mangfoldighed i Madkundskab.pdf.
Reference: Wistoft, K., Thorborg, M. M. R., Christensen, J. H., Pless, M., Frerks, C. G., Carlsen, H. B., Vial, M., Damsgaard, C., & Tønneskov, S. (2022). Madmæssig mangfoldighed i Madkundskab. (1 udg.) Smag for Livet Forlag, Odense.
Omtalt i artiklen
Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.
Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.
Mathias er videnskabelig assistent på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.
I Smag for Livet arbejder Mathias med effektfuldhedsmålinger på udvalgte aktiviteter.
Jacob Højgaard Christensen er ph.d. i didaktik og adjunkt ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Endvidere er han viceleder ved Nationalt Center for Skoleforskning (NCS).
Hans forskningsområder omhandler bl.a. sundhedspædagogik, mad- og måltidspædagogik, smagsdidaktik, præstationskultur og elevers trivsel i grundskolen. Metodisk anvender han typisk en kombination af kvalitative og kvantitative metoder (mixed methods) med henblik på at undersøge effektfuldheden af pædagogiske indsatser.
Majbritt Pless er lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab.
Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejder hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab.
Fokusområde: Læring
Camilla Damsgaard er ansat som adjunkt ved University College Nordjylland ved Læreruddannelsen. Her underviser hun i moduler til faget madkundskab, og derudover varetager hun også kurser for og eftervidereuddannelse af madkundskabslærere i grundskolen.
Hos Smag for Livet er Camilla sammen med lærerstuderende med til at arrangere udeskoleforløb for en Smag for livet klasse i Nordjylland.