Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Karen Wistoft, professor i madkundskab, ved sin tiltrædelsesforelæsning. Foto: Jonas Drotner Mouritsen.
    Karen Wistoft, professor i madkundskab, ved sin tiltrædelsesforelæsning. Foto: Jonas Drotner Mouritsen.

Du er her

Danmarks første professor i madkundskab

Søger...

Nyhed Karen Wistoft, medlem af Smag for Livets ledelse, er tiltrådt som professor i læring, smag, madkundskab og trivsel

Når børns smag er en ressource og ikke en barriere, hvordan hjælper vi dem så med at udnytte den bedst muligt? Hvordan skaber vi rammerne for, at børn og unge kan tage ejerskab til smagen? Og hvordan skal undervisningen og pædagogikken i faget madkundskab udfoldes?

De spørgsmål stiller Karen Wistoft med sin forskning og sit virke i Smag for Livet. Nu får hun ekstra gode muligheder for at bringe arbejdet videre og øge fokus på børns smag, da hun d. 22. januar 2016 blev udnævnt af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) til professor (mso) i læring, madkundskab, smag og trivsel – eller mere populært sagt: professor i madkundskab.

En af Karen Wistofts mærkesager er at give børn mulighed for at forholde sig til smag og træffe kritisk begrundede madvalg.

Det betyder, at målet ikke skal være at få barnet til at smage eller spise det, man selv mener er det rette, men derimod at skabe rammerne for, at barnet kan bruge sin smag, træffe valg ud fra den og blive i stand til at begrunde .

Udover sit arbejde i Smag for Livet skal Karen Wistoft fremover lede og sikre DPU’s pædagogiske forskning i madkundskab, smag og trivsel i skolen.

Se slides fra Karen Wistoft tiltrædelsesforelæsning i den vedhæftede præsentation.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.