Brownies - en forglemmelse? Der findes mange anekdoter om, hvordan brownien blev opfundet, men der er ingen tvivl om, at den er blevet til i Amerika. En af historierne om browniens oprindelse lyder, at det var en amerikansk husmor, der glemte at tilsætte bagepulver i en chokoladekage. I stedet for at smide den kompakte kage ud, valgte hun alligevel at servere den i små firkanter til et selskab.