Niårige Hamza smager på drikken i sit bæger. Med sikker hånd øser han endnu et par teskefulde tomatjuice op i bægeret og rører rundt, så den røde tomatjuice blandes med den lyse æblejuice. Hamza smager igen og ser tilfreds ud. Nu er juicen præcis, som den skal være.
De to lærerstuderende fortæller, at eleverne skal finde på et navn til den juice, de hver især har smagt til med citron, grapesaft, tomatjuice, salt og sukker. De skal også tegne opskriften ind i det femkantede skema, hvor eleverne kan markere blandingsforholdet mellem de fem grundsmage.
Hamza tegner juiceblandingens smag af umami ind i skemaet. Nu bare et navn.
I klasselokalet ligger forskellige spil på hylderne, og han griber inspirationen og kalder sin drik for kalahajuice.
Sødt, saftigt, prikket, knasende sprødt
Vi er i Forskningens Døgn 2015. På H. C. Andersen Skolen i det nordøstlige Odense har Hamza og hans klassekammerater i 3. A og 3. B besøg af forskere og lærerstuderende fra Smag for Livet.
En times tid inden juice-tilsmagningen har forskeren Mikael netop delt æbler ud. Han står foran en plakat med de fem sanser og de fem grundsmage og snurrer et æble i hænderne, mens han spørger eleverne, hvad de kan fortælle om æblet – uden at de endnu har smagt på det.
Eleverne drejer, mærker, snuser, kigger på deres æbler, og pludselig flyver fingrene i vejret:
Det dufter sødt. Der er prikker på; det er gult …sanseindtrykkene vælter frem. Børnene udforsker igen æblet med næsen, øjnene og fingrene, mærker med læberne, og endelig må de tage en bid.
”Prøv at lytte! I dag må I godt smaske,” opfordrer Mikael med munden fuld af æble. Pludselig holder han sig for ørerne:
”Hør, hvor højt det lyder i ørerne, når I tygger.”
Hamza tygger og deler endnu et sanseindtryk: Æblet er saftigt. Og klassen diskuterer med Mikael, hvad der sker i munden og i sanserne, når vi smager.
Tomater med umami og tuscher med parfumeduft
Kort efter bliver de fem grundsmage afprøvet. Sukker, salt, sur citron, bitre valnødder og små strimler af soltørret tomat – det sidste smager af umami, den fyldige, lækre femte grundsmag. Og et nyt ord, som eleverne tager til sig.
Lidt senere skal klassen afprøve et sæt tuscher med forskellige dufte og skrive eller tegne, hvad de dufter af.
Nogle er nemme, appelsin- og lakridsduften for eksempel. Andre er meget sværere…måske sæbe, foreslår nogle af pigerne. Hamza lander på, at det dufter af parfume.
Lavendel viser sig at være den duft, tuschen har. Så havde de ret i både det med sæben og parfumen.
I et andet rum er der smagsprøver med agurker, der har ligget i lage med forskellig smag. Eleverne taler om, hvad lage egentlig er, inden smagningen går løs. Det kan godt være lidt mærkeligt og ubehageligt, når agurken smager af vanilje og dufter af kage. Heldigvis er det tilladt at spytte diskret ud, hvis man ikke synes om smagen.
Juice som du bedst kan lide den
Og så er det endelig tid til at lave sin egen juiceblanding, tilsmagt af hver enkelt, så den passer til elevernes egen foretrukne smag. Grund-juicen er almindelig æblejuice, og eleverne eksperimenterer så med at tilsætte lidt sukker, lidt salt – forsigtigt!, lidt bitter grapejuice, lidt citronsaft og lidt tomatjuice og smage sig frem til en personlig favorit.
Det er her, umamien bliver interessant for Hamza, og han anbefaler flere af klassekammeraterne at hælde lidt tomatjuice i deres blanding.
Det falder dog ikke i alles smag. Abdi går så langt som til at kalde sin drik for ”verdens klammeste juice”, og Elias sender også Hamza et skeptisk blik.
”Du skal røre rundt 20 gange!,” forklarer Hamza. Men Elias er slet ikke overbevist om, at det gør smagen bedre. Drengene puffer lidt til hinanden og smiler. Smag er en personlig sag, og man er heldig, hvis man finder sin egen smag i første forsøg.
Opskrift: Hamzas kalahajuice
1 glas æblejuice
1 nip salt
3 tsk sukker
1 tsk grapejuice
4 tsk tomatjuice
Rør rundt 20 gange og smag til med lidt mere tomatjuice.