Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

Ingenting - småkager fra det sønderjyske kaffebord

Søger...

Opskrift Denne opskrift anses af mange sønderjyske husmødre for at være en af de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder kagernes lette konsistens. Ingenting kan man altid spise, og den var derfor egnet som afslutning på et fuldt sønderjysk kaffebord.

Ingredienser:

375 g mel

250 g smør

2 æggeblommer

2 spsk fløde

Fremgangsmåde:

Røres sammen, rulles ud med kagerulle. Kagerne stikkes ud med et vinglas. Belægges med pynt før bagningen.

Pynt:

300 g sukker

2 spsk hakkede mandler

2 æggehvider

1-2 tsk eddike

Fremgangsmåde:

Hviderne piskes stive med sukker, tilsættes eddike og de hakkede mandler.

Kagerne belægges med denne masse og bages ved 150 grader i cirka 8 minutter.

Om "Ingenting":

Denne opskrift anses af mange sønderjyske husmødre for at være en af de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder kagernes lette konsistens. Ingenting kan man altid spise, og den var derfor egnet som afslutning på et fuldt kaffebord.

I Midtslesvig kaldes denne småkage undertiden for Israelit.

Opskriften og beskrivelsen stammer fra Inge Adriansens bog Det sønderjyske kaffebord - et tredje sakramente. Gengivet her med venlig tilladelse fra Museum Sønderjylland.

Omtalt i artiklen

Faglærer

Ann-Britt Bjørnskov er lærer i afdelingen Mad & Oplevelser på Kold College, Odense.