Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Kålsalat på vej på Folkemødet
    Kålsalat på vej på Folkemødet

Du er her

Syv ud af ti smager maden til

Søger...

Nyhed Et stort flertal af danskerne er bevidste om smagen og smager maden til, når de går i køkkenet.

Danmark er en nation af bevidste smagere.

En ny undersøgelse lavet af DST Survey for projektkollektivet Smag&Lær viser, at tilsmagning er en del af den daglige madlavning for langt de fleste af os.

1234 repræsentativt udvalgte voksne er blevet bedt om at forholde sig til udsagnet "Smager du maden til, og tilføjer det, du synes mangler, når du laver mad?"

Hertil svarer hele syv ud af ti, at de altid smager maden til, når de laver mad. Hver fjerde af de adspurgte siger,  at de nogle gange smager maden til, og kun en lille gruppe, fire procent, smager aldrig maden til, mens de laver den.

Tilsmagning giver mad som vi bedst kan lide den

Lektor, cand. brom. Anette Kamuk fra Smag for Livets centerledelse glæder sig over undersøgelsens resultat:

"Det er glædeligt, at så mange er bevidste om tilsmagning af maden, og at hovedparten interesserer sig for at smage maden til. Det er jo netop under den daglige tilberedning, at vi har mulighed for at eksperimentere med nuancerne og balancen mellem fx det det søde, det sure, det salte og smagsfylden således, at vi kan tilberede maden netop efter vores smag," siger Anette Kamuk.

"Det betyder, at vi bliver bevidste om individuelle smagsnuancer og gør, at vi også bedre bliver i stand til at fravælge mad som er smagsløst, intetsigende og dermed overflødigt," tilføjer hun.

Undersøgelsen er lavet af Danmarks Statistiks indsamlingskontor i anledning af Folkemødet på Bornholm, hvor Smag&Lær satte fokus på børn, smag og læring.

Om undersøgelsen:

DST Survey, Danmarks Statistiks indsamlingskontor, har indsamlet svarene via web og telefon, den 2. juni og den 10.-12. juni.

Panelet til besvarelserne er rekrutteret fra seks repræsentative undersøgelser i april, maj og juni. 2.000 har sagt ja til at blive kontaktet. Svarene er indsamlet på 24 timer og vægtes for uddannelse, indkomst, køn, alder og geografi.

Se hele undersøgelsen via pdf'en til højre i denne artikel.

Omtalt i artiklen

Lektor, cand.brom, projektleder

Anette Kamuk var medlem af Smag for Livets centerledelse i 2014-2018.

Anette Kamuk er lektor og projektleder på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. Hun har særlig ekspertise i fødevarer og måltider, fødevaresikkerhed, sensorik, mikrobiologi, produktudvikling og innovation.