Smagen af "dej" - lyrik og smag

Dansk

Udskoling

Forfattere: Lisa Hansen | Redaktør: Thomas Brahe

Vertikale faneblade

Aktivitet

I denne aktivitet skal eleverne introduceres til, hvordan smag og smagsoplevelser kan bruges som katalysator og et værktøj til at skrive. Eleverne skal starte med en forestillingsøvelse om chokolade. Derefter skal I tale om en dej, du selv medbringer i en skål inkl. grydeske. Dette leder op til en introduktion af Benny Andersens digt ”Dej” fra 1993 samt en snak om, hvordan han, bl.a. med sanselige beskrivelser, symboler og bogstavrim, beskriver en særlig smag. Dette suppleres af to andre teksteksempler. Disse tekster skal eksemplificere, hvordan smag og smagsoplevelser kan beskrives på forskellige måder. Med udgangspunkt i disse eksempler skal eleverne afslutningsvist skrive en tekst via en hurtigskrivningsøvelse om deres egne smagserfaringer/smagsoplevelser.

Aktivitet

Begynd aktiviteten med en forestillingsøvelse om at spise et stykke chokolade, hvilket vil sige, at eleverne skal lukke deres øjne, hvorefter de skal forestille sig, hvordan det er at smage og spise et stykke chokolade. Altså, hvor elevernes fantasi igangsættes. Det er lige meget, om man kan lide chokolade eller ej. Se nedenstående dialogoplæg for nærmere uddybning og forslag til fokusområder.

I forslaget nedenfor stilles der i den indledende forestillingsøvelse flere spørgsmål. Eleverne skal ikke svare på disse, men blot tænke over dem. Der tages i øvrigt hensyn til, hvis der sidder elever, der ikke har smagt chokolade.

”Godt, vi skal starte med en lille forestillingsøvelse. Jeg vil stille nogle spørgsmål, men I skal ikke sige højt, hvad I kommer til at tænke på. Hvis I alle sammen lukker øjnene, og forestiller jer, at I spiser et stykke chokolade. Hvis I aldrig har smagt chokolade, skal I stadig prøve at forestille jer det. Prøv at gætte. Forestil jer, at I tygger på chokoladen, og imens lægger I mærke til strukturen og teksturen på chokoladen. Læg også mærke til, hvilke smage der kommer frem. Kan I smage sødt/surt/bitter/salt/umami? Prøv at lægge mærke til, hvordan det dufter, imens I spiser det. Prøv så at lægge mærke til, hvad der sker omkring jer, imens i spiser. Er I alene, eller er I sammen med nogen? Hvad tid på dagen er det? Hvilke lyde kan I høre omkring jer? Hvordan er vejret?

Dernæst skal I forestille jer, at I spiser chokoladen færdig, og sluger det. Lad tungen flytte sig rundt i munden, og mærk godt efter, hvilken følelse I har fået efter at have spist chokoladen. Er det en god følelse eller en dårlig følelse? I skal stadig have øjnene lukket. I må nu åbne øjnene. Hvad kom I til at tænke på? Er der nogen, der kan fortælle, om de tanker de fik?"

Følg derefter op med en klassedialog i plenum om elevernes oplevelser, følelser og tanker. Lad dem fortælle så meget som muligt. Drøft derefter, hvilken rolle smag kan have for litteratur og den måde, vi taler om sådanne oplevelser på. I dialogen lægges der op til, at eleverne selv bidrager med eksempler, de kender til. Se eventuelt følgende dialogforslag.

”Sådan en smagsoplevelse kan være en rigtig stærk oplevelse, som sætter gang i mange tanker og følelser i os. Derfor bruger mange forfattere også smag og smagsoplevelser i deres arbejde. Forfatteren kan vælge at beskrive smagen meget detaljeret, så læseren får et klart og tydeligt billede af, hvordan noget smager. Derudover kan forfatteren bruge selve smagsoplevelsen til at berette om omkringliggende ting, som smagen er knyttet til: Fx om nogle kulturelle forhold eller om en specifik relation mellem to mennesker. Det kan fx også bruges til at beskrive, hvordan ens barndom har været.

Kunne I forestille jer at kunne skrive en tekst ud fra den forestillingsøvelse om chokolade, vi lavede før? I så fald, hvad kunne I skrive? – fx et digt? En novelle? Eller noget helt tredje? Ville det være svært/nemt? Hvorfor/hvorfor ikke?” Forskellige genrer ville behandle emnet smag forskelligt -> hvordan ville en artikel om smag fx adskille sig fra et digt om smag?”

Tag skålen frem med dej, og løft grydeskeen op og ned i skålen, imens du går imellem eleverne. Lad eleverne dufte til det og gætte, hvad det er. De må også gerne røre med skeen, så de kan mærke, hvor tyk dejen er.

Drøft i plenum, hvordan eleverne tror, dejen smager. Lad dem beskrive konsistensen, og hvad de tror, der kan bages af dejen. Elevernes fokus og tanker skal nu drejes ind på temaet ”dej”. Deres sanser skal skærpes, idet dette skal bidrage til deres oplevelse, når digtet ”dej” senere i aktiviteten læses op. Drøft derudover, hvordan det færdigbagte brød/kage smager. Spørg ind til, om eleverne har haft oplevelser, hvor de var med til at bage, og hvor de måtte smage dejen - hvilke minder og associationer har de med dette? Se dialogforslaget for inspiration.

”Hvad har jeg her i skålen? Kan I beskrive duften? Hvilke forventninger har I til, hvordan det smager? Sødt, salt, bittert, surt eller umami? Hvordan tror I, det føles at spise? Hvilken slags dej tror I, at det er? Er det til et brød? Hvordan tror I, at det færdigbagte resultat smager i forhold til dejen her? Hvad smager bedst? Har I nogensinde været med i køkkenet, hvor I fik lov til at ”slikke skålen” eller piskerne fra piskeriset? Har I nogle minder, I gerne vil dele?

Lad eleverne smage dejen. Spørg ind til, om smagen stemmer overens med deres forventninger til smagen. Lad dem beskrive smagen så godt som muligt: Spørg eleverne om konsistensen/teksturen, duften, udseendet og selve smagen. Du kan fx give dem forslag som: Blødt, vådt, salt, fedtet, knasende osv.

Spørg eleverne, om smagen minder dem om nogle oplevelser eller særlige minder.

Læs derefter Benny Andersens digt ”Dej” (kopiark 1) op for eleverne, og gennemgå de sproglige virkemidler såsom alitteration og sammenligninger (jf. færdigheds- og vidensmål (læsning)).

”Hvad lagde I mærke til i digtet? Hvilke ord bruger Benny Andersen? Tag gerne fat i nogle af følgende linjer:

man stod med selve lykken i hænderne
Skrabede med en finger de rigelige rester
af den dejligste dej
og slikkede den af fingeren
En gylden sød
Marcipan honning og modervarme
som man i selvsamme øjeblik med et barns clairvoyance indså aldrig ville blive overgået af nogen anden jordisk spise
Bearbejde denne himmerigsdej
Omdannede den til almindelige kager som smagte udmærket bevares
Men kun primitive størknede reproduktioner af denne tyktflydende kærlighed
Varm om munden

Hvilke følelser, synes I, at Benny fremkalder i digtet? Hvor beskriver Benny Andersen dejens tekstur/konsistens, og hvilken betydning får det for hans smagsoplevelse? Hvis I tænker tilbage på den dej, I selv lige har smagt tidligere, kan I så genkende nogle af hans beskrivelser? Kan I eventuelt komme med nogle andre beskrivelser?

Lad os være tekstnære:

”når de havde æltet dejen i en skål”. ”derpå skovlet den op i bageformen” -> Ordet ”skovlet” – hvad siger det om dejens konsistens? Hvilket billede danner I inde i hovedet, når han bruger dette ord? Hvad kunne han ellers have brugt? (fx hældt, lagt osv.). Endvidere bruger han ord i digtet som ”skrabede”, ”slikkede af fingeren”, og ”tyktflydende kærlighed”. Hvad gør det ved læserens oplevelse af smagen? Er det godt/skidt? Hvordan skildrer Benny Andersen de voksne i digtet? Hvordan er deres forhold til dejen?

Gå herefter et par andre teksteksempler igennem, hvor smag også bliver brugt. Herunder ses to udvalgte eksempler fra forskellige genrer. Læs teksterne op for eleverne én ad gangen, og slå (på samme måde som med ”Dej”) ned på særlige beskrivelser, der illustrerer og eksemplificerer, hvordan sproget kan bruges til at beskrive smag. Der er markeret forslag i teksterne med fed, til hvor disse nedslag kan gøres. (jf. færdigheds- og vidensmål (læsning)).

Klumpen og Raske Penge: ”Faxe Kondi” (sangtekst, 2015 – se kopiark 2)
Frederik Backman: ”Ting, min søn skal vide om verden” (Uddrag af roman, 2017 – se kopiark 3)

Se evt. musikvideoen "Faxe Kondi" (fra officiel youtube-kanal):

Fortæl eleverne, at de om lidt skal i gang med en ”hurtig-skrivningsøvelse” (3-4 minutter) om smag/smagsoplevelser. Inden selve skriveøvelsen, uddeles/vises dit eget eksempel på hvordan sådan en tekst kan se ud. Se mere under det uddybende afsnit. Lad eleverne læse teksten individuelt, og lad derefter eleverne komme med eventuelle spørgsmål eller kommentarer (jf. færdighedsmål (fremstilling)).

Instruér herefter eleverne i hurtigskrivningsøvelsen. De skal starte med at have et tomt dokument klar på computeren, eller et stykke papir og en blyant. Fortæl eller genopfrisk derefter reglerne for hurtigskrivning (se nedenstående forklaring).

Eleverne skal skrive uafbrudt i den forudbestemte tidsramme. Hvis de ikke ved, hvad de skal skrive, skal de skrive disse tanker ned fx: ”Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive, bla bla bla”. Eleverne skal ikke rette fejl, imens de skriver, og de skal huske, at teksten kun er til dem selv. Den skal ikke afleveres eller vises til andre. Formålet med øvelsen er at fremtvinge viden og tanker, som man måske ikke ellers var kommet i tanke om. Derfor er det vigtigt, at eleverne skriver alt ned, de kommer i tanker om. Fortæl eleverne, at de skal hurtigskrive i 3-4 minutter.

Brainstorm derefter kort på tavlen med eleverne om overskrifter til deres hurtigskrivning. Overskriften skal relatere sig til smag eller en smagsoplevelse. De kan fx skrive om deres livret, om første gang de smagte et eller andet osv. Fortæl eleverne, at de kan lade inspirere af de forskellige eksempler, som er blevet gennemgået.

Bed eleverne om at vælge én af overskrifterne eller vælge én, de selv finder på, blot det relaterer sig til emnet. Eleverne skal have en overskrift, så de ved, hvor de skal starte, når de skal skrive. Dermed undgår eleverne at mangle idéer til, hvad de skal skrive om. Bed dem skrive overskriften ned på papiret/dokumentet.

Fortæl eleverne, at de gerne må lade sig inspirere af de tanker, som de fik tidligere i aktiviteten, da de smagte på dej, eller af de eksempler, som de mødte i Benny Andersens digt. Det er dog ikke et krav.

Sæt eleverne i gang med at skrive. Der skal være helt ro, imens de skriver, og de må ikke sige noget.

Når tiden er gået, instrueres eleverne i at markere en sætning i deres hurtigskrivning, som de synes, beskriver en smag eller en smagsoplevelse særlig godt, og som de gerne vil dele med klassen.

Drøft derefter elevernes sætninger i plenum.

Forberedelse

Forbered en dej til enten en kage eller et brød (fx en bolledej, rugbrødsdej, gulerodskagedej mm.) Medbring dejen i en skål, og en ske til aktiviteten.
Hav Benny Andersens digt ”Dej” (kopiark 1) klar – enten i udprint eller på computeren, da den skal læses op for eleverne.
Hav to andre eksemplariske tekster klar på samme vis som ”Dej”. Brug eventuelt de to forslag i kopiark 2 og kopiark 3.
Skriv din egen ”hurtigskrevet” tekst om smag eller en smagsoplevelse. Se mere under det uddybende afsnit. Denne skal fungere som eksempel for eleverne, inden de selv skal hurtigskrive.

NB: Der afventes p.t. tilladelser fra de respektive forlag i forhold til gengivelse af tekster i kopiark 2 og 3. Se detaljer i kopiarkene for almindelig hjemlånsinformation.

Læringsmål

I denne aktivitet skal eleverne introduceres til, hvordan smag og smagsoplevelser kan bruges som katalysator og et værktøj til at skrive.

Fra Fælles Mål (Dansk, efter 9. klassetrin):

Læsning: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst
- Færdighedsmål - sprogforståelse: Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler
- Vidensmål – sprogforståelse: Eleven har viden om sproglige virkemidler
- Vidensmål – sprogforståelse: Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet
Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
- Færdighedsmål – fremstilling: Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter

Uddybende

“[...] Smag griber godt og grundigt ind i litteraturens verden. Smag og smagsoplevelser er i et vist omfang forfatterens værktøjer til at få tekster til at fremstå særligt virkelighedstro enten gennem den præcis sansning eller ved fortolkningen af smagen som udtryk for individuelle, kulturelle og sociale værdier.” (Thrane, 2017).

[...] “Visse forfattere viser [...] en fortræffelig evne til at sætte ord på smag og smagsoplevelser.” (Thrane, 2017)

Ovenstående citater beskriver meget konkret, hvordan smag og smagsoplevelser kan bruges i litteraturens verden. Smag rummer betydninger, der rækker ud over det enkelte måltid, og disse betydninger kan litteraturen være med til at indfange. Forfattere kan igennem litteraturen skabe virkelighedsnære billeder af smag og smagsoplevelser, der appellerer til læserens smagserfaringer, og dermed kan læseren lettere relatere til det, der skrives om. Med udgangspunkt i dette ønsker denne aktivitet (og resten af forløbet) at forene de to elementer; litteratur (med fokus på sprog) og smag i danskundervisningen. Smag og smagsoplevelser ligger tæt på elevernes livsverden, da de alle selv har oplevelser med dette, og dermed har alle kvalificerede forudsætninger for at relatere og forholde sig til indholdet. Dermed har eleverne også en forforståelse for indholdet. Der kan argumenteres for, at eleverne igennem denne forforståelse også har en uudtalt forudsætning for at tillære sig viden om og forståelse for sproglige virkemidler, såsom sanselige beskrivelser og symboler, fordi det netop forankres i konkret sanselig oplevelse. Dermed kommer sproget helt ud i ”munden” på eleverne, og dermed væk fra det abstrakte niveau. Med forestillingsøvelsen i aktiviteten, skal eleverne bruge deres smagserfaringer til at fremkalde tanker og følelser forbundet smagen. Disse smagserfaringer skal forstås som viden om smag, som er erhvervet igennem smagsoplevelser på et tidligere tidspunkt i livet. De skal igennem øvelsen blive bevidste om, hvor mange elementer der kan indgå i en smagsoplevelse: Selve den konkrete sanselige smag, og derudover også den oplevelse der følger med dette.

For at skærpe den sanselige, æstetiske oplevelse med Benny Andersens digt ”Dej”, lægges der i aktiviteten op til, at læreren medbringer en rigtig dej. Dette gøres for at fremme elevernes sanselige oplevelse i endnu højere grad, hvor dejen fungerer som et konkret tilstedeværende æstetisk element for, at alle elever kan tale med om digtet.

De næste to teksteksemplarer er inddraget for, at eleverne kan blive ”badet” i smagstekster. Da de senere i øvelsen (og i forløbet) selv skal skrive deres egen tekst, er det væsentligt, at de har mødt tilstrækkelige teksteksempler. Disse danner på denne måde et fundament, som eleverne kan trække på i den efterfølgende hurtigskrivningsøvelse samt i de senere aktiviteter.

Referencer

Thrane, C. (2017). Smag for Livet. Retrieved August 2, 2017, from www.smagforlivet.dk: http://www.smagforlivet.dk/materialer/smag-er-vigtig-sk%C3%B8nlitter%C3%...

Du er her

Smagen af "dej" - lyrik og smag

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Fra Fælles Mål (Dansk, efter 9. klassetrin):

Uddybende

Referencer

Fag med Smag

Du er her

Smagen af "dej" - lyrik og smag

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Fra Fælles Mål (Dansk, efter 9. klassetrin):

Uddybende

Referencer