Den 9. februar kl. 14:00 - 16:00 inviterer Smag for Livet til udgivelsesreception for SMAG #06 - Perspektiver på Smag på Aarhus Universitet i København.
Perspektiver på Smag er den første dansksprogede antologi, som samler viden om smag fra både natur-, samfunds- og kulturvidenskabelige forskere.
Ved receptionen vil redaktørerne og en af forfatterne holde korte oplæg om bogens vinkler på smag, og hvordan de forskellige faglige discipliner forstår smag og anvender smag i undervisnings- eller forskningspraksis. Bagefter kan du møde redaktørerne og nogle af forfatterne over snacks og et lille glas.
For tilmelding, skriv til kontakt [at] smagforlivet.dk senest d. 6. februar.