Vidste du, at butterdejen blev opfundet ved en fejl? At arbejde innovativt i køkkenet, kan være både udfordrende, sjovt og udviklende. I denne aktivitet giver Kirsten Thurs et bud på, hvad det vil sige at arbejde innovativt i køkkenet med udgangspunkt i den klassiske dessertkage Gateau Marcel. Målet med aktiviteten er at give eleverne et indblik i, hvordan Kirsten arbejder innovativt i køkkenet. Der findes ingen regler eller en bestemt facitliste i Kirstens innovative køkken, men en vellykket innovation kræver et godt råvarekendskab, et solidt fagligt kendskab til de køkkentekniske egenskaber samt en stor portion tålmodighed og gå-på-mod.